et år på efterskole giver

drenge staying power

Dato: 13. september, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen , journalist
Et efterskoleophold motiverer drenge til at gennemføre deres ungdomsuddannelse og giver piger selvværd. Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen er ikke i tvivl om efterskolernes bidrag til Danmark som uddannelsesmæssig foregangsland »I Danmark har vi to store uddannelsesmæssige udfordringer: Drenge, der dropper ud af ungdomsuddannelserne inden jul og samfundets manglende evne til at sælge kvindelig IQ ud over landets grænser,« siger hjerneforsker og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen, der var en af oplægsholderne på Efterskoleforeningens stormøde. Hun peger på, at efterskolerne leverer en del af løsningen på de to udfordringer. Et efterskoleophold giver nemlig drenge masser af staying power og piger et boost af selvværd.

Drenge får staying power på efterskole
»Før jul  afleverede vi en pilotundersøgelse til Undervisningsministeriet, der dokumenterer, at drenge, der har været på efterskole ikke dropper ud af deres ungdomsuddannelse inden jul, men har staying power,« fortæller Ann-Elisabeth Knudsen, der  i øvrigt undrer sig over, at Undervisningsministeriet ikke har offentliggjort undersøgelsen.

Viden lagrer sig i drengehjerner
Ifølge hjerneforskeren frigives det sidste skud af den myelin, der isolerer hjernes nerveceller og har indflydelse på evnen til at lære , et år til halvandet senere hos drengene end pigerne. Derfor får de drenge, der fortsætter direkte på gymnasiet efter 9. klasse, ofte et chok, når de beredte med paratviden og færdigheder møder de høje og anderledes faglige krav på ungdomsuddannelserne. Men et ekstra skoleår på efterskole gør en positiv forskel for drengene.
»Drengene ringer hjem fra efterskolen og siger, at de lige pludselig forstår, hvad matematik går ud på. Det, de har lært begynder at lagre sig som viden, der kan bruges på ungdomsuddannelserne,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Piger får selvværd
For pigerne giver et år på efterskole dem chancen for udvikle deres identitet og få større selvværd.
»Pigerne problem er deres manglende tro på, hvad de kan, og deres relationshandicap. Mange piger oplever, at en ny og anderledes identitet er på vej i teenageårene, men der er ikke plads til den i den klasse, hun altid har gået i. Derfor ønsker pigerne at komme på efterskole uden at følges med nogen, de kender, så de får frihed til at afprøve nye sider af sig selv. Og samtidig giver 10. klasse på efterskole pigerne en chance for lære at forstå det sociale spil i gruppen, som de først sent forstår. Pigerne får selvværd af at gå på efterskole,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Efterskoler giver lyst til uddannelse
Ikke kun det ekstra skoleår, men den også prioriteringen af fag som musik, billedkunst, teater og idræt på efterskolerne er ifølge Ann-Elisabeth Knudsen med til at modne og motivere både drengene og pigerne:
»De praktisk-musiske fag tilgodeser højre hjernehalvdels-konstruktionerne. Men hvor den faggruppe er er blevet beskåret i folkeskolen, prioriterer efterskolerne de praktisk-musiske fag. Rigtig mange af de unge mennesker oplever derfor, at de er lige så glade for at gå på efterskole, som de var for at gå i børnehave, og de får pludselig lyst til at gå i gang med en ungdomsuddannelse,« siger hun.

Tosprogede drenge på efterskole
Ann-Elisabeth opfordrer desuden efterskolerne til at  tage fat på endnu en gruppe af unge, der udfordrer uddannelsessystemet.
»De tosprogede drenge er et massivt problem på landsplan, og kommunerne er begyndt at tænke, at der er penge at spare ved at sende en tosproget dreng på efterskole. Og her skal I være klar over, at de tosprogede drenge skal lære dansk på samme måde, som danske børn lærer engelsk, nemlig med musiske redskaber som sang, bevægelse og drama,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Efterskole lig med ungdomsuddannelse
Hjerneforskeren råder deltagerne på stormødet til at blive endnu dygtigere til at sælge skoleformens særlige kvaliteter.
»I er nødt til at synliggøre, at de familier, der kan finde det økonomiske overskud at betale et efterskoleophold, giver deres søn eller datter chancen for at komme helskindet igennem en ungdomsuddannelse. Det er en kvalitet I har, og den skal sælges.«


UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser
 
ann e knudsen efterskoledag 157