Stigende polarisering
skolerne imellem
Dato: 28. oktober, 2009
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Stadig flere elever kommer fra hjem med enten høje eller lave indkomster. Der er tendens til, at skolerne i stigende grad tiltrækker elever fra bestemte indkomstgrupperTendensen til at nogle efterskoler har mange børn fra hjem med høje indkomster, mens andre skoler især tiltrækker børn fra lavindkomstgrupper er forstærket det seneste år. Det viser en ny analyse over elevstøtte og elevbetaling, som Efterskoleforeningen netop har foretaget.
På 30 efterskoler er den gennemsnitlige statsstøtte mere end 900 kroner om ugen, hvilket vil sige at næsten alle elever på disse skoler får maksimal statsstøtte. Maksimal støtte er 990 kr. for indkomster under 300.000 kr.
Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen understreger, at de 30 efterskoler ikke kun repræsenterer specialefterskolerne, som typisk har overvægt af børn fra hjem med lave indkomster. Blandt de 30 skoler findes også almene efterskoler, som har en særlig tiltrækningskraft på unge fra hjem med lave indkomster.
I den anden ende af skalaen findes især en række musik- og idrætsefterskoler, lige som efterskoler, der er målrettet et højt bogligt niveau, tiltrækker børn fra hjem med høje indkomster. På en enkelte efterskole er forældrenes gennemsnitlige indkomst 701.165 kr., mens det på fem efterskoler er på over 600.000 kroner.
Hvis der ses på hele elevgruppen får 33,2 procent den maksimale statsstøtte, fordi forældregruppens indkomst er under 300.000 kr. 48 procent af forældrene har et indkomstgrundlag på mellem 350.000 og 700.000 kr., mens 3,7 procent af forældrene tjener mere end en million kr. om året.
Gennem de senere år er mellemgruppen blevet mindre, mens der er blevet flere elever fra lav- og højindkomstgrupperne.
Læs notatet om elevstøtte og elevbetaling