Størrelsen på lærernes ny løn

bragt i tvivl

Dato: 4. november, 2009

Forfatter: Henrik Stanek , journalist

Det kostede Efterskoleforeningen flere dages ekstra arbejde, da Personalestyrelsen meddelte, at næsten hver anden efterskole ikke betalte lærerne nok i ny løn. Skolerne lever op til overenskomstens krav, men de skal blive bedre til at indberette, hvad lærerne får i løn Ekstra løn for at være kontaktlærer, for at deltage i optagelsessamtaler med potentielle elever og for at være formand for danskudvalget. Et beløb oven i den almindelige tarif for at matche lønnen i den lokale folkeskole.
Det vrimler med tillæg til efterskolelærere, og det er der ikke noget at sige til. Ifølge overenskomsten skal skolerne udmønte mindst 2,7 procent af lønsummen som ny løn. Alligevel måtte Efterskoleforeningen for et par uger siden stå skoleret for Personalestyrelsen og Undervisningsministeriet.
De årlige indberetninger fra skolerne afslørede, at næsten hver anden efterskole lå langt under de krævede 2,7 procent i ny løn. Konkret drejede det sig om 116 efterskoler.
»Vi fik statistikken tilsendt søndag eftermiddag, og inden mødet mandag formiddag nåede vi at ringe til fire-fem skoler, som, vi vidste, havde udmøntet betydeligt mere i ny løn, end statistikken viste. Det fik vi bekræftet, så der måtte være noget galt med statistikken,« fortæller økonomisk konsulent Jørgen Lycke fra Efterskoleforeningen.
Undervisningsministeriet kan tage statstilskuddet fra skoler, der ikke følger overenskomsten. Ministeriet bad derfor sammen med Personalestyrelsen Efterskoleforeningen om at dokumentere, at de 116 skoler overholder kravet om ny løn.
»Det er vigtigt, at skolerne indberetter al løn korrekt til os. Det er også i skolernes egen interesse. De bruger mange penge på løn, og det er via den årlige lønstatistik, at lærere kan se, hvad de kan tjene på en efterskole. Desuden bruger vi statistikken til at beregne nye overenskomster efter,« siger chefkonsulent Inge Friis Svendsen fra Personalestyrelsen.

Forstander fik et chok

I løbet af få dage fik Efterskoleforeningen samlet lønaftaler fra over 100 af de berørte skoler. Blandt dem var Idrætsefterskolen Klintsøgaard ved Nykøbing S.
»Jeg fik et helt chok, da jeg blev kontaktet, for jeg udmønter over syv procent i ny løn og giver blandt andet et årligt tillæg på 6-7.000 kroner for at matche folkeskolen. Lærerne får også et fleksibilitetstillæg,« fortæller forstander Olav Raahede.
Med 4,7 procent betaler forstander Jan Dufke fra Skovbo Efterskole også mere, end han er forpligtet til.
»Alle 13 kontaktlærere får et tillæg på 6.000 kroner op til sommerferien, og lærere ansættes på løntrin 2, selv om de hører til på trin 1. De får også tillæg for at deltage i vurderingen af vores undervisningsmiljø og i vores selvevaluering. Og lærere, der tager optagelsessamtaler med ansøgere til en plads på skolen får 100 kroner pr. gang,« siger Jan Dufke, der også belønner tillidsrepræsentanten og suppleanten med 600 kroner om måneden.
Rågelund Efterskole ved Odense har en aftale om ny løn med Frie Skolers Lærerforening, FSL. Alligevel stod skolen på listen over skoler, som betalte for lidt.
»Jeg kan dårligt forestille mig, at FSL indgår forlig, som ikke opfylder kravene i overenskomsten. Så ville det være en dårlig fagforening,« siger forstander Anders Bøtker, der bruger ny løn til at give lærerne et kollektivt løft og til lærere, som bestrider forskellige funktioner.

Skemaet er for dårligt

De tre forstandere kan ånde lettet op. Efter en lille uge kunne Efterskoleforeningen dokumentere, at over 100 af de 116 skoler betaler, hvad de skal.
»I gennemsnit betaler de 3,5 procent i ny løn Og det tal gælder vel at mærke kun de skoler, som stod til ikke at overholde deres pligt. Nogle af dem er over 2,7 procent, nogle er på 2,7 procent, og nogle ligger under, men nye skoler skal også kun udmønte 1,5 procent,« siger Jørgen Lycke.
I enkelte tilfælde har han været i tvivl om, hvorvidt en skole udbetaler nok i ny løn. Disse skoler skal indsende yderligere materiale til Efterskoleforeningen, men alle andre har dokumenteret over for Undervisningsministeriet og Personalestyrelsen, at der var tale om fejl i deres indberetninger.
»De fleste skoler har indberettet den samlede løn korrekt, men mange har indplaceret de forskellige løndele forkert i skemaet. Samlet set er det ikke en katastrofe, men det er ærgerligt, at efterskolerne ikke dokumenterer den løn, de reelt giver,« siger Inge Friis Svendsen fra Personalestyrelsen.
Jørgen Lycke er ikke i tvivl om, hvad der er gået galt, siden næsten hver anden efterskole har indberettet forkert: Skemaet til indberetningen er for svært at overskue.
»Vi havde advaret om det, men Personalestyrelsen har kun fulgt få af vores forslag til forbedringer. Vi havde givet et tilbud om at lade et par skoler prøvekøre at udfylde skemaet, men det blev der ikke tid til. Vi har kun undersøgt de 116 skoler, men der er al mulig grund til at tro, at der også kan være fejl blandt de resterende skolers indberetninger,« siger Jørgen Lycke.
Også Olav Raahede fra Klintsøgaard hæfter sig ved skemaet.
»Det fremgik ikke klart for mig, hvilke felter der handlede om ny løn. Det kan være mig, der ikke er klog nok, men når 116 skoler tager fejl, vil jeg tro, at skemaet er for dårligt,« siger han.
Det er Anders Bøtker fra Rågelund og Jan Dufke fra Skovbo enige i.
»Det ville være ti gange nemmere, hvis vi bare kunne sende vores lønaftaler ind. Det har vi nu gjort til Efterskoleforeningen, som har meldt tilbage, at vi har styr på det,« siger Jan Dufke.

Skolerne er på vej

Skolerne skal kun indberette en gang om året. Det er en ressourcekrævende opgave, men skolerne bør prioritere den højt, mener fra Inge Friis Svendsen fra Personalestyrelsen.
»Vi har været dialog med Efterskoleforeningen i en årrække, og vi taler videre om, hvordan vi kan gøre det bedre. De frie grundskoler bruger det samme skema, og vi kan lære af de gode erfaringer derfra,« siger chefkonsulenten.
De frie grundskoler indberetter via et sekretariat, der tjekker tallene, inden de sendes videre til Personalestyrelsen. Den løsning er Efterskoleforeningen ikke meget for, da det vil være en ekstra omkostning for skolerne. I stedet foreslår Jørgen Lycke, at indberetningsskemaet forbedres, så den enkelte skole kan relatere det til sine egne begreber.
»Overenskomstens terminologier anvendes ikke nødvendigvis ude på skolerne. Her siger de ikke funktions- eller kvalifikationstillæg, men at man får tillæg for at være kontaktlærer eller for at stå for specialundervisningen. Den oversættelse skal vi have med. Vi skal finde et system, der fungerer, og som er betydeligt simplere. Måske kan skolerne indberette sammen med regnskabsafleveringen,« siger Jørgen Lycke.
Inge Friis Svendsen vil gerne gøre skemaet mere pædagogisk.
»Vi skal også blive bedre til at forklare, hvad formålet er med at indberette lærernes løn. Vi har tidligere haft et mere enkelt skema, og dengang var der også fejl i indberetningerne. I år er det faktisk første gang, at alle skoler har svaret, så vi er på vej i den rigtige retning. Vi skal nok nå i mål,« siger Inge Friis Svendsen.