SF vil gøre uddannelsen
til meritlærer gratis
Dato: 15. juni, 2009
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Med udsigt til stor mangel på lærere skal det fremover være gratis at uddanne sig til meritlærer. Det mener SF, der lancerer forslaget om de gratis merituddannelser til lærer og pædagog som en del af partiets finanslovsforslag, som bliver fremlagt til august, skriver webavisen Altinget Uddannelse.I øjeblikket går knap 5000 studerende på meritlæreruddannelsen, men de betaler hver omkring 50.000 kroner for at få eksamenspapiret. Og den udgift skræmmer unge væk fra et fag, som samfundet desperat har brug for, siger Pernille Vigsø Bagge, SF's uddannelsesordfører.
Politisk får SF opbakning fra Socialdemokraterne.
Forslaget ligger også godt i tråd med regeringens ønsker, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). Men der er ikke enighed om, hvor pengene skal komme fra.