Efterskoledrenge vandt

Dansk Melodi Grand Prix

Dato: 27. februar, 2011
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen , Redaktør
De fire medlemmer af Bandet A Friend in London var elever på Vostrup Efterskole i 2003-04 I skoleåret 2003/2004 var de fire medlemmer af bandet A Friend in London elever på Vostrup Efterskole - Skole for Musik og Teater. Lørdag aften vandt de det danske melodi grand prix med sangen "New Tomorrow".

Tim Schou,  Sebastian Winter, Aske Damm Bramming og Esben Svane mødte hinanden første gang på Vostrup Efterskole. Lige siden dengang har de holdt tæt kontakt til deres gamle efterskole og på Vostrup har man fulgt levende med i de unge gutters imponerende musikalske rejse.

"De er nogle herlige fyre, der allerede viste stort talent mens de var elever her på skolen. De har formået at holde sammen siden efterskoledagene og de har en stærk tro på, at alt er muligt bare man knokler for det. Vi er rigtig stolte over det, de har præsteret. Vi under dem i den grad triumfen og sejren i lørdags. Vi ved hvor meget de har satset og hvor hårdt de arbejder for at opnå et musikalsk gennembrud. Nu håber vi bare, det går dem rigtig godt ved det europæiske grand prix, hvor vi igen vil krydse fingre for dem," siger forstander Kresten Høier.

Han håber på snart at kunne præsentere dem på scenen i Vostrup Teater og Musikhus.
UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser