Efterskolenavnet udnyttes

af opholdssteder

Dato: 8. februar, 2011

Forfatter: Torben Elsig-Pedersen , Redaktør

Undervisningsminister Tina Nedergaard afviser at gribe ind over for skoler, der slår sig op på efterskolenavnet uden at være godkendt som efterskoler

At det kan gavne rekrutteringen at markedsføre skoler, som står uden for efterskoleloven, under det stærke efterskole-brand, er ikke alene gået op for tidligere Tvind-skoler, der nu driver institutioner, der minder om opholdssteder. Igennem flere år har også autismecentret i Vestsjælland tilbudt sig under navnet Rosenkilde Efterskole og senest er Ørting Efterskole ved Odder ved at etablere sig som et opholdssted under serviceloven. Efterskolenavnet sætter ganske enkelt gode associationer i gang hos potentielle kunder.

»Vi ønsker at signalere, at unge med udviklingsforstyrrelser også har brug for at udvikle sig som unge sammen med andre,« siger projektleder Jesper Pind, Ørting Efterskole, om brugen af efterskolenavnet.

Skolen lancerer sig helt bevidst på et tilbud, der lægger sig tæt op ad dagligdagen på en efterskole. Foruden skoleundervisning er der en struktureret fritid med aftenhygge, rengøring og valgfag som musik, foto, medier mv.

Ørting Efterskole kan rumme op til 35 elever, hvilket er den formelle årsag til, at skolen ikke er etableret under efterskolelovgivningen, hvor der kræves flere elever for at opnå godkendelse. En anden årsag er det økonomiske tilskud. Det kommer til at koste kommunerne ca. 640.000 kr. om året at sende elever på den nye autisme-efterskole.

Kritisk forening
Formanden for Efterskoleforeningen er bekymret over den lemfældige omgang med efterskolenavnet.

»Det skaber forvirring om, hvad efterskoletilbuddet indebærer, hvis skoler, der ikke er godkendte, kalder sig for efterskoler. Vil man kalde sig efterskole, så forpligter det i min optik til, at man arbejder efter den hensigt, der ligger i lovgivningen og dermed også er godkendt som efterskole,« siger formand Troels Borring.

Det finder han dog ikke megen sympati for hos undervisningsminister Tina Nedergaard.

»Jeg er ikke tilhænger af, at betegnelsen efterskole skal være betinget af tilskud fra staten, eller at staten på anden måde skal beslutte, hvad en rigtig efterskole er. Jeg vil heller ikke gøre mig til dommer over, om skoler, der ikke modtager tilskud fra staten, udvander begrebet efterskole,« hedder det i et svar fra Tina Nedergaard.

Efterskolenavnet er ikke beskyttet
Ministeren pointerer samtidig at betegnelsen efterskole ikke er retligt beskyttet, hvorfor der ikke er begrænsninger i brugen af efterskolenavnet.

»Jeg synes, det er et rigtigt princip, at staten ikke blander sig i mere end højst nødvendigt, og jeg mener ikke, at der er behov for at beskytte efterskolebetegnelsen,« lyder ministerens kommentar.

Dokumentation: Spørgsmål og svar

Redaktionens spørgsmål til undervisningsminister Tina Nedergaard:

Hvem kan bruge navnet efterskole?
Der kommer undertiden nye institutioner til, som benytter sig af efterskolebetegnelsen, uden de er en del af lovgivningen for efterskoler. Desuden kan det konstateres, at to tidligere Tvind-efterskoler (Den internationale efterskole i Boserup og Den internationale efterskole i Helsingør), som i dag ikke længere er godkendt som tilskudsberettigede efterskoler, optræder på Undervisningsministeriets institutionsregister på www.uvm.dk.
I den anledning ønsker jeg at stille Tina Nedergaard følgende spørgsmål. Ministerens kommentar ønskes brugt i artikler i bladet Efterskolen.

Hvordan forholder ministeren sig til, at uddannelsesinitiativer, som ikke er godkendt som tilskudsberettigede efter efterskoleloven, benytter sig af betegnelse efterskole? (Senest er Ørting Efterskole ved at lancere sig med denne navnebetegnelse)?
Deler ministeren en bekymring for, at efterskolebegrebet udvandes, når institutioner, som ikke er godkendt som efterskoler, benytter sig af efterskolenavnet?
Hvilken begrundelse er der for, at to tidligere Tvind-efterskoler (som nævnt i indledningen) optræder på ministeriets hjemmeside (institutionsregister)?
Vil ministeren foretage sig noget i denne sag?

Svaret fra undervisningsminister Tina Nedergaard:

Tak for din henvendelse af 12. januar 2011 om anvendelsen af efterskolebetegnelsen.

Betegnelsen ”efterskole” er ikke retligt beskyttet. Der er derfor ikke fastsat begrænsninger for brugen af betegnelsen. Der findes i det hele taget ikke en nærmere regulering af, hvad efterskolevirksomhed er. Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) indeholder alene regler om, hvornår efterskoler kan få tilskud fra staten.

Jeg synes, at det er et rigtigt princip, at staten ikke blander sig i mere end højst nødvendigt, og jeg mener ikke, at der er behov for at beskytte efterskolebetegnelsen.

Efterskoler er ifølge lov om frie kostskoler en skoleform, hvor initiativet kommer fra et folkeligt bagland. Jeg er tilhænger af, at skolens bagland kan vælge ikke at få tilskud fra staten og dermed blive stillet friere, end hvis staten delvist finansierer skolens virksomhed, også selv om dette giver mulighed for at drive en skolevirksomhed under betegnelsen ”efterskole”, der ligger langt fra lovens krav til efterskolevirksomhed.

Derfor er jeg ikke tilhænger af, at betegnelsen ”efterskole” skal være betinget af tilskud fra staten, eller at staten på anden måde skal beslutte, hvad en rigtig efterskole er. Jeg vil heller ikke gøre mig til dommer over, om skoler, der ikke modtager tilskud fra staten, udvander begrebet ”efterskole”. På tilsvarende vis er jeg ikke tilhænger af et lovkrav om, at skoler, der er godkendt til statstilskud som efterskole, skal kalde sig efterskoler. Herved vil man udelukke, at skoler, som det er tilfældet i dag, for eksempel kan kalde sig ungdomsskoler.

Jeg vil dog undersøge muligheden for, at der i Institutionsregisteret laves en underkategori for efterskoler, hvoraf det fremgår, om skolen modtager statstilskud.

Med venlig hilsen
Tina Nedergaard