Grønt flag
til grønne skoler
Dato: 13. april, 2011
Forfatter: Jannik Hjarup
, journalist
Friluftsrådet er nu klar med en særlig efterskoleudgave af Grønt Flag Grøn Skole-konceptet.
Som en del af FN’s 10-år med Undervisning for Bæredygtig Udvikling udvides Friluftsrådets Grønt Flag Grøn Skole-koncept nu med et særligt program, der henvender sig til efterskoler.
Friluftsrådet har fået 6,6 millioner kroner over tre år frem til 2012, og det har betydet, at man nu har penge, tid og ressourcer til at arbejde mere målrettet med efterskoler.
Grønt Flag Grøn Skole-konceptet er et anvendelsesorienteret undervisningsprogram med fokus på miljø og de naturvidenskabelige fag – og ikke mindst et samfundsperspektiv.
»Efterskolerne har en unik mulighed for at engagere eleverne. Og da de unge selv er storforbrugere af for eksempel energi og vand, er det vigtigt, at de synes, at det er spændende og vigtigt,« siger Eigil Larsen, der er projektleder i Friluftsrådet.
Borgemesteroverrækkelse» Eleverne skal efter de har valgt et miljøområde nedsætte et miljøudvalg, laver planer for hvordan skolen skal håndtere området, og til sidst skrive en rapport om det hele. Hvis skolen så lever op til kravene, får man et grønt flag – eventuelt overrakt af den lokale borgmester.
Flere efterskoler har allerede vist interesse, blandt andet Flakkebjerg Efterskole, hvor der for nyligt holdtes Grønt Flag Skole kursus.
»Vi har indskrevet bæredygtighed i vores formålsparagraf, og vi prøver at lave en så grøn skole som muligt. Vi kan godt lide, at Grønt Flag både kan bruges i driften og i undervisningen,« fortæller Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole.
Nettet Der vil på nettet i løbet af efteråret blive lagt undervisningsmaterialer og vejledninger, ligesom, der vil blive oprettet netværk, så skolerne kan trække på hinanden og udveksle erfaringer.
De 6,6 millioner koner er finansieret ligeligt af Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og Friluftsrådet.