Bråskov rocker
”I skal forestille jer, at I i jeres familie derhjemme får 15 gæster hver. Så går man jo ikke lige ind på værelset og lukker døren.” Det var en af de sidste sætninger i peptalken til eleverne på Bråskovgård Efterskole inden årets musikfestival for alvor gik i gang onsdag den 25. maj.Forinden var der, udover at øve musik, gået tid med at rejse telte, bygge scener, stille boder op, lave turneringsplaner og et utal af andre små, men vigtige arbejdsopgaver. Nu indtages den sidste nadver i spisesalen, så også sommerfuglene i maven får noget at leve af, og snart høres lyden af busser og fremmede elever i gården.
Det tager ikke ret lang tid at få godt 1600 gæster på plads i den store flotte park, og det skyldes i høj grad at de 11 deltagende skolers musiklærere efterhånden er garvede deltagere i festivalen som kører på 22. år med og for efterskolerne i tidligere Vejle Amts Region.
Kl. 13 går 2 elever fra værtsskolen på scenen i rollen som konferenciers og på skift høres jubelbrølet fra de forskellige skoler, da de bydes velkommen. Efter en kort præsentation af programmet går første band på store scene og snart er der også gang i teltscenen og jam-scenen.
Da de deltagende skoler også laver andet end at spille musik i hverdagen, byder festivalen også på en masse andre aktiviteter. Skolerne har forinden kunnet tilmelde hold til konkurrencer i tovtrækning, høvdingebold og fodbold, og der er lagt op til fri leg på slackline og beachvolleybanen.
Især fodboldturneringen emmer af energi eftersom det årlige idrætsstævne på Hellebjerg Efterskole ugen forinden blev aflyst pga regn; dette er muligheden for at sætte de andre 21 tilmeldte hold på plads... På trods af denne opsparede energi blev der i løbet af de 5 timer, det tog at afvikle de mange kampe, kun begået ét frispark. Det høje niveau af fairplay blev af de to arrangerende lærere tilskrevet at eleverne selv dømte, og at det var mix-hold.
Den basale del af forplejningen stod de enkelte skoler for. Til at supplere især den søde tand kunne der i boderne købes is, slik, pølser, popcorn, slushice og pandekager. En af boderne var en bålplads, hvor man kunne lave snobrød, grille bananer med chokolade og riste skumfiduser. I starten var der dog ikke mange kunder. ”Bare rolig, når de har brugt sedlerne på is, kommer de her og bruger mønterne!” lyder det optimistisk fra en af sælgerne. Og hun får ret. Efter manges mening er det pladsens billigste og hyggeligste kalorier. - Og bare det at sidde med en god ven ved et bål trak også kunder til.
Tiden mellem band-/skoleskift på den store scene brugte de i alt 4 konferenciers til, 2 og 2 på skift, at udbrede statusopdateringer, hilsener og kommentarer til festivalgæsterne, fra festivalgæsterne. Man kunne i info-teltet skrive små sedler, og det blev til mange små, søde drillerier og store kærligheds-erklæringer til både venner, kærester og skoler. - Et socialt medie, der på trods af sin ikke-elektroniske form i den grad gav facebook og twitter baghjul for en stund.
Udover salg, var det serviceopgaver der stod på programmet for Bråskovgårds elever: Lydteknikerne skulle lige have hentet en dims, kunstnere skulle vises vej til backstage og publikum skulle vises vej til toiletter. Og her på toiletterne kunne de møde elever med gule gummihandsker, der løbende holdt standarden på faciliteterne i orden. ”Der er kun en ting, der er mere ulækkert end det her!” siger en af dem. ”Det er hvis det ikke bliver gjort!”
Mere tydeligt bliver den vist ikke: Bevidstheden om at det (også) er de små tandhjul i maskinen, der får den til at køre. Og hos de optrædende er der heller ikke nogen stjernenykker. Det her er en fest for alle, og de er både glade, stolte og ydmyge over at være med og vise, hvad de kan. Da parken er tømt for gæster og der er ryddet op på rekordtid, kan man stadig fornemme suset og der genfortælles opsnappede kommentarer fra både elever og lærere, som i den grad beskriver dagens store musikalske oplevelser: ”Hvis jeg havde betalt 500kr for at høre dem, havde jeg ikke følt mig snydt!”
”De ku' godt vinde melodigrandprix, hvis de ville. Jeg tror bare de vil noget andet.”
Morgenen efter banker virkeligheden hårdt på døren igen! For som en elev siger til sin dansklærer: ”Hold da kæft jeg er smadret, mand! Jeg har det, som om jeg kommer lige fra en festival...”