Peter Mygind kom forbi Brejning
"Dengang jeg gik i første klasse, var jeg en meget lille nervøs dreng," afslørede Peter Mygind, da han for nylig i forbindelse med et besøg på Brejning Efterskole lod sig overtale til at holde et foredrag for skolens elever.
Den kendte skuespillere var ikke forberedt på foredraget, men foreslog eleverne, at de skulle komme med input ved at stille spørgsmål. Den chance lod eleverne på Brejning Efterskole ikke gå fra sig. Resultatet blev et foredrag om at være lille og nervøs, synes ens mor er vel pinlig i et kyllingekostume, at følge sin mavefornemmelse, tro på det gode i mennesker og meget mere.
Sofie Bonde Thiellesen, der er elev på Brejning Efterskole, skrev i en reportage fra foredraget:
"Ej hvor pinligt.
Mens han fortæller om sin mor i kyllingekostume, kommer jeg til at tænke på dengang jeg var til skolefest, og min mor pludselig dansede inde mellem alle mine venner. Gud hvor jeg syntes, det var pinligt.(...) En af de
mange ting, Peter Mygind sagde, handlede om at følge sin mavefornemmelse. Han endte selv med at være ret glad for at have sådan en tosset mor. Det var der jo ikke andre der havde. Godt nok bagte hun ikke boller og lavede kakao, når vennerne var med hjemme. Men hun gjorde hvad hun følte for. Det var jo det samme med min mor. Bagefter synes jeg også det var ret sejt, at hun turde komme ind og danse med mig. Så kunne det jo egentlig være fuldstændig lige meget, hvad de andre synes."