Langelands Efterskole indsætter bus

Dato: 16. September, 2010
Langelands Efterskole har for at sikre skolens elevgrundlag kastet sig ud i busdrift mellem Langeland og København. Hver fredag og søndag sørger efterskolen i samarbejde med Espe Turist for bus begge veje mellem Langeland og København, og alle, også lokale borger, er velkomne til at reservere plads i bussen.
I Ugeavisen Øboen begrunder forstander Ivar Iversen skolens tiltag i dårlig service hos Fynbus.
»Vi vil gerne gøre noget for at sikre skolens elevgrundlag. Omkring halvdelen af vores elever kommer fra hovedstadsområdet. Tidligere har vores elever haft store problemer med busserne, når de kom til Nyborg. Ofte var der ikke plads til alle i bussen, som jo også skulle fragte elever til skolernes i Oure, Rantzausminde og de andre efterskoler på Langeland. Fynbus gjorde ikke noget. Servicen var for dårlig,« siger Ivar Iversen.
Sydlangelands Maritime Efterskole har, ifølge Fyns Amts Avis, også valgt at gå med i busordningen
»Vi er rigtig glade for, at vi er kommet med. Når det nu bliver så nemt for vores elever at komme til og fra København, behøver vi ikke længere sige, at vi er en udkantsefterskole,« siger forstander Peder Hansen til avisen.
UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser