Dato: 24. november, 2010
Forfatter: H.J. Karlshøj-Andersen
, kasserer og styrelsesmedlem i Efterskoleforeningen
Efterskoleforeningen lægger budget for 2012
Det er efterår, og snart har vi den 31.12. Der er rigtig mange regnskaber, der har fødselsdag den dag. Det er det tidspunkt, hvor vi ”i tal sætter” konsekvenserne af alt det, vi har ”i tale sat” i årets løb. Det er for nogle årets højdepunkt og for andre et nødvendigt onde. I efterskolen er penge og økonomi jo ikke just vores kerneprodukt, men et absolut nødvendigt onde, som fylder stadig mere i hverdagen. Penge har ofte den egenskab, at jo færre der er, jo større opmærksomhed får de.
Jo færre midler, der er til rådighed, jo større krav stilles der til planlægning. Der skal simpelthen udarbejdes et , helst holdbart budget. Det er ikke anderledes i Efterskoleforeningen end det er på skolerne. Det at lave et budget er sådan set meget simpelt. Bøvlet opstår først omkring forudsætningerne.
I foreningen sidder vi nu og spår om fremtiden, primært de økonomiske forventninger til 2012 og hvorledes de kan koordineres med de behov, forventninger og ønsker, der skal danne ramme for foreningens muligheder for at løse sin opgave for medlemmerne bedst – ikke bedst muligt – men bedst.
Mit udgangspunkt er, som følge af sparekravet til skolerne, at undgå stigning, men holde kontingentet på nuværende, hvilket reelt er det samme som en sænkning, selvom inflationen er begrænset. Ud fra den erfaring, at jo sværere det bliver på skolerne, jo større krav stiller det til servicering og hjælp fra foreningen. Der er naturligvis forskel på skolernes brug af foreningens serviceydelser. Min budgetforudsætning er fortsat at kunne dække et basisbehov for skolerne, med et supplement af brugerbetalte ydelser, der kan trækkes på. En model der kan yde hurtig hjælp, når der er behov og virke som en slags forsikring i ”tynde” perioder.
Et område, der har stor bevågenhed er og vil fortsat være kommunikation og PR. Det er et område hvor, der kan begraves uanede mængder af kroner og ofte opleves det, som køb af varm luft. Mit udgangspunkt er en fortsættelse og videreudvikling af den nuværende model, hvor foreningen markedsfører skoleformen og udvikler redskaber, der kan videreudvikles på enkeltskoler, hver for sig eller i selvvalgte interessefællesskaber. Om muligt vil vi tilføre øgede ressourcer til området, inden for den foreslåede ramme. Ud fra den politik, at hvis der pludselig opstår en akut situation, må det i første omgang finansieres af foreningens egenkapital. Så må vi efterfølgende tage den derfra. Foreningen skal til enhver tid være økonomisk handlekraftig, men ingen ”sparekasse”. En politik der viste sit værd for nylig i: ”uanset hvordan man vender og drejer det”.
På det politisk/organisatoriske område vil en styrkelse inden for rammerne nok være påkrævet. Der er en stigende tendens til, at politikere og embedsmænd skal have lidt ”hjælp” til at forstå skoleformens nødvendighed. Det kræver ressourcer, ikke mindst i sekretariatet.
Alt i alt er målet for budget 2012, at ”få noget for pengene” .
En talemåde siger at: Lysten til at ville, den stiger, når at evnen til at kunne, den falder. Det gælder ikke i Efterskoleforeningen.
Her gælder det at: Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne.
Det gælder også selv om det ”kun” er økonomi.