Dato: 18. maj, 2011
Forfatter: Thomas Buch
, Medlem af Efterskoleforeningens styrelse
I de sidste måneder har jeg været så heldig at deltage i et par møder bl.a. med en del specialefterskoler i Ligeværdsregi. Samtidig er jeg for alvor begyndt at glæde mig til den spændende arbejdseftermiddag om kvalitet i efterskolen, og begge dele har givet inspiration til dette indlæg.
Det er blevet en præmis, der stort set ikke stilles spørgsmålstegn ved mere, at vi i Danmark lever i et globalt kapløb med klodens øvrige lande i en benhård konkurrence om succes, rigdom og velfærd. Velfærdstaten med en høj grad af indbygget humanisme er afløst af konkurrencestatens kyniske måling og testning af alle mulige og umulige konkurrenceparametre.
Da jeg dagligt færdes på en special-idrætsefterskole, er det jo ikke fordi, jeg som sådan har noget mod konkurrence. Konkurrence kan på de rigtige præmisser være befordrende for mange gode processer. Det er blot meget bekymrende, når konkurrence bliver det eneste parameter for evaluering af kvaliteten af menneskelig udvikling, og når denne konkurrencefiksering fører til, at alt måles og vejes, og alle vurderes i forhold til hinanden - alene ud fra test af målbare værdier.
Som et helt grotesk eksempel kan nævnes, at vores skole, som er en specialefterskole, for ganske nylig fik en ganske pæn placering i en stort opsat artikel i Fyns Stiftstidende over fynske skolers karaktergennemsnit.
Pas på test
Ingen havde i artiklen forholdt sig til de forskellige skoletyper og deres pædagogiske dannelsesmæssige målsætninger, men alene til tallet.
Ingen havde forholdt sig til de forskellige vilkår, skolerne opererer under, ej heller, at vi som specialefterskole kun har ganske få elever ud af det samlede antal af vores elever til afgangsprøver, og at gennemsnittet naturligvis kun repræsenterer disse ganske få elever.
Lad os håbe, at en sådan artikel ikke forleder nogen til at tro, at man skal vælge skole alene efter skolernes evne til at lave gode karakterer. Alle skoler bør naturligvis påtage sig opgaven med at give deres elever de bedst mulige kundskaber herunder for langt de fleste skoler at kunne gå til prøver, men det er forhåbentlig også andre værdier - så som at skabe selvværd hos de unge, at give dem redskaber til at leve et værdigt voksenliv og at opleve værdien af positive relationer og anerkendelse af andres håb og drømme, der tæller, når skoler skal bedømmes og vælges til eller fra.
Relationer tæller
Der må findes andre svar på globaliseringens udfordringer end alene at fokusere på målelige testresultater og konkurrenceparametre. Retorikken må også handle om, hvad der tæller i vores relationer med hinanden og hvilke værdier, der skal kendetegne vores kommende samfund.
Hvis ikke, hvor stiller det så de unge mennesker, der af en eller anden grund har særlige læringsforudsætninger? Hvordan skal de nogensinde kunne leve et værdigt liv i et konkurrencesamfund?
Hvor stiller det de skoler, der fortsat ser det som deres opgave at give netop disse unge mennesker en chance for at få et ligeværdigt liv?
I sidste ende, hvor stiller det vores samfund?
Hvis ikke vi fortsat synes, at disse unge menneskers bidrag til vores samfund kan måles ud fra andre parametre end tal og ranglister, kan vi så overhovedet tillade at kalde os selv for et humanistisk, demokratisk samfund?
Alle kan lære
Inspireret af Leo Komischke-Konnerup, der har stået i spidsen for et forskningsprojekt for en kreds af specialskoler under Ligeværd, må det derfor være på sin plads at fastslå, at det også i vores nuværende samfund må gælde, at vi fastholder fokus på:
- At alle mennesker kan lære - At mennesket har en læringsnatur.
- At alle mennesker kan lære, at de kan lære.
- At man først bliver menneske og borger gennem indføring i det fælles og offentlige liv - Man hører til.
- At alle menneskelige evner, interesser og handlingsområder er lige betydningsfulde for en fuld humanistisk praksis og pædagogik.
Det skal vi gøre ved at holde fast i, at:
- Vi har skoler, der ikke sorterer.
- Vi har et bredt pædagogisk begreb om undervisning.
- Vi sikrer, der er reelle uddannelsestilbud for alle.
Det er efter min mening fantastisk vigtigt, at vi fastholder og hver dag arbejder hårdt for, at efterskolerne reelt er et tilbud til alle. Jeg vil derfor opfordre interesserede til at deltage på konferencen d. 30-31. maj om efterskole for alle, hvor både overordnede og mere jordnære praktiske emner vedr. arbejdet med at lave efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger sættes til debat.