Åndelig recession er vejen til åndelig fattigdom. – Og det er langt værre end lidt økonomisk tilbagegang.I øjeblikket taler politikerne meget om økonomisk recession. Det vil definitorisk sige, at værdien af det, vi alle sammen går og laver (bruttonationalproduktet), er blevet mindre i to på hinanden følgende kvartaler – altså i kroner og ører. Det betyder ikke, at vi er blevet fattige. Vi er bare blevet en lille bitte smule mindre rige.
Den 12. februar kunne man i Jyllands-Posten læse en kronik af klima- og energi-minister, Lykke Friis, under overskriften ”Demokratisk recession”. Kronikken handlede om verdens afhængighed af energi fra lande, hvor demokrati og fundamentale frihedsrettigheder er meget begrænsede eller ikke eksisterende, og hvor udviklingen – i så henseende – viser tilbagegang.
Jeg har naturligvis stor forståelse for, at politikerne taler meget om økonomisk recession – forhåbentligt gør de også snart noget ved det. Jeg synes bestemt også, at det er godt, at vor nye klima- og energiminister interesserer sig for den demokratiske recession i de lande, som forsyner store dele af verden med energi – jeg er nemlig helt enig i hendes synspunkter.
Jeg synes imidlertid, at politikerne burde interessere sig meget mere for den åndelige recession – altså den udhuling af vores bærende værdier – som finder sted i Danmark i disse år.
Frihed og fællesskab var de bærende værdier i det samfund, som vore forfædre skabte, og som har gjort Danmark til noget, som vel nærmest må betegnes som unikt – det bedste land i verden!
I dagens Danmark fylder ordene frihed og fællesskab ikke meget i det politiske rum, medens ord som opstramning, overvågning og kontrol høres oftere og oftere.
Det er, som om de, der leder vort land, er blevet bange for dem, de leder. Politikerne viser ikke tillid til borgerne og tør ikke overlade ansvaret for hverken stort eller småt til civilsamfundet. Derfor vil de nu både bestemme, hvad vore børn skal spise i børnehaven, og hvad man skal vide og kunne for at være en god dansker i Danmark. Og nu er der gud hjælpe mig også indflydelsesrige kræfter på Christiansborg, der vil gøre det strafbart at tale sit modersmål i skolernes frikvarter – hvis det da ikke lige er dansk.
Den politiske debat på Christiansborg og de lovgivningsinitiativer, som dominerer de offentlige medier, handler mest af alt om tiltag, der indskrænker vor frihed og undergraver vor fællesskabsfølelse – åndelig recession er vejen til åndelig fattigdom. – Og det er langt værre end lidt økonomisk tilbagegang.
De gør det da sikkert i en god mening – de fleste af dem – men resultatet er efter min opfattelse en samfundsmodel, som vi i generationer har foragtet i verden omkring os – central styring, overvågning og mistillid. Loftshøjden på Christiansborg bliver lavere og lavere – smålighed og snæversyn større og større.
Der er stort behov for at modvirke den åndelige recession i Danmark, og ingen er bedre egnet hertil end efterskolerne. Vi har viljen og evnen til at åbne de unges øjne for de bærende værdier i vort samfund – Frihed og Fællesskab! Hvis ikke vi forsvarer det værdigrundlag, som vort demokrati hviler på, så bliver Danmark ikke ved med at være det bedste land i verden.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter