man sender et barn afsted -
og får en næsten voksen hjem
Dato: 17. august, 2011
Forfatter: Lotte Loveless Edberg
, Journalist
Renée Toft Simonsen har haft to børn på efterskole det forgangne skoleår. Hun oplever, at de begge har udviklet sig enormt, og at verden på mange måder har åbnet sig for dem under opholdet. Også hendes eget liv har været påvirket Hverdagen har set en del anderledes ud hjemme hos Renée Toft Simonsen det seneste år, hvor sønnen Jens Kristian og datteren Ulrikke har gået i henholdsvis 9. og 10. klasse på hver sin efterskole.
Den aarhusianske psykolog, forfatter og mor frygtede før skolestart, hvordan livet derhjemme ville blive uden børnene.
»Men jeg vænnede mig forbavsende hurtigt til det. Godt nok var der tomt – de fylder meget i den alder og har altid fem kammerater i kølvandet. Og ja, jeg savnede dem, men jeg har også nydt, at der var ro og mere plads til vores yngste søn på 12 år. Og så er det da også meget rart ikke hele tiden at skulle rende rundt med lange arme ovre i Netto og tanke op til alle de mennesker,« siger Renée Toft Simonsen med et grin.
De aftener, hvor den yngste også har været ude af huset, har hun og hendes mand, Thomas Helmig, for alvor mærket, at ungerne er ved at være flyveklare.
»Så har vi pludselig siddet helt alene tilbage, kigget på hinanden og sagt: ’Vi gider ikke lave mad, vel?’ og i stedet bestilt et eller andet take-away eller åbnet en dåse torskerogn,« fortæller Renée Toft Simonsen.
Fantastisk mulighed
Thomas Helmigs datter, Ida Marie, gik på efterskole forrige år, så Renée Toft Simonsen havde i forvejen en fornemmelse af, hvad hun og børnene gik ind til.
»Efterskolen er en fantastisk mulighed. De unge er i en fase af deres liv, hvor de ikke gider høre mere på forældrene. De har brug for at løsrive sig og prøve sig selv af. På efterskolen oplever de at være på egne ben, samtidig med, at de er i kontrollerede og trygge rammer, hvor der bliver stillet krav. De møder super-kompetente voksne, der er engagerede og støtter dem,« siger Renée Toft Simonsen.
»Vores børn er alle meget forskellige, men de er hver især vokset under deres efterskoleophold. De har fået redskaber og rum til at finde sig selv. Man sender et barn af sted og får en – næsten - voksen hjem,« siger hun.
Nyttig læring
De første tre måneder på efterskole var af flere grunde ikke nogen ubetinget succes for Ulrikke. Kæresten derhjemme trak, og hun havde svært ved at engagere sig i efterskolelivet. Samtidig stressede det hende meget at bo på et fire-mands-værelse.
»Efter at hun slog op med kæresten og rykkede ind på et to-mands-værelse, kom der ro på, og hun gik helhjertet ind i livet på skolen. Selvom det var hårdt, da det ikke fungerede med det første værelse, lå der en enorm læring i selv at gå til en lærer med problemerne, få det afsluttet ordentligt i forhold til de andre på værelset og efterfølgende at få det til at fungere med den nye roomie,« siger Renée Toft Simonsen.
Stærk fælles bevidsthed
Sønnen - Jens Kristian på 15 år – er typen, der har svært ved at sidde stille, og før han kom på efterskole, var han heller ikke videre praktisk anlagt. Han har haft stor glæde af at bo sammen med en dreng fra årgangen over ham.
»Han er blevet mere rolig, og de holder orden på værelset. Det har helt klart betydet noget at kunne spejle sig i en ældre dreng,« siger Renée Toft Simonsen.
Hun ser en enorm social læring i netop det, at eleverne bor sammen med andre, der ikke nødvendigvis ligner dem selv.
»Skal det fungere, er de nødt til at samarbejde og være diplomatiske. De lærer at sætte sig igennem, når det er nødvendigt, og give sig, når der er brug for det,« siger Renée Toft Simonsen og fortsætter:
»Efterskolen giver de unge en stærk fælles bevidsthed. Man accepterer og rummer hinanden - får det til at fungere på trods af forskelligheder. Alle bidrager og har et ansvar over for fællesskabet, og alle er lige vigtige - uanset om du er punker eller poptøs.«
Også på andre planer har efterskolen åbnet verden for hendes børn.
»Lige pludselig har de venner i Nørre Snede og Nordjylland,« siger hun.
»Det er skønt at følge deres modning og se, hvor selvstændige de bliver. Som forælder vokser du også, når du ser alt det, de rent faktisk kan klare selv,« siger Renée Toft Simonsen.
Mere moden
Mens Ulrikke allerede før hun kom på efterskole var ret selvstændig og udadvendt, så har Jens Kristian altid haft brug for at være tæt på sin base i hjemmet.
»Bare det at han er blevet tryg ved at være et fremmed sted sammen hundrede unge, han ikke kendte i forvejen, og en flok nye voksne, det er da fantastisk,« siger Renée Toft Simonsen.
Hun mener, at sønnen er den, der har udviklet sig allermest under sit efterskoleophold. Han har fået en ny modenhed, og derhjemme har han også mere plads til sin lillebror.
Og faktisk er Jens Kristian så glad for sin efterskole, at han har valgt at tage 10. klasse med.
Sindssygt dyrt
En anke har Renée Toft Simonsen dog midt i alle roserne.
»Det er simpelthen ved at blive for dyrt. Vi har råd til at betale, men for rigtig mange hænger det ikke sammen at betale så mange penge for et skoleforløb. Efterhånden bliver det sådan, at det kun er bedrestillede folks børn, der kommer på efterskole, og det er rigtig ærgerligt.«
Renée Toft Simonsen frygter, at den høje forældrebetaling er på vej til at skyde hul i efterskolens grundvold.
»Det er ikke bare synd for de unge, som aldrig får chancen: Efterskolen og dens elever har brug for diversiteten. Det er rigtig skidt, hvis vi får en klassedeling, og de unge ender med kun at møde andre, der ligner dem selv. Et efterskoleophold er så vigtigt et udviklingsår, at vi som samfund skal gøre det tilgængeligt for alle,« siger hun.