Dato: 11. maj, 2011
Forfatter: Jannik Hjarup , Journalist
Man skal sætte tingene i system og hjælpe hinanden. Og så skal man ikke glemme, hvad der er arbejde og hvornår man har fri

Det stiller særlige udfordringer til skolen og til personalet, hvis de udsatte unge skal bryde mønstret blive til almindelige unge, og fordi man er en god lærer er man jo ikke nødvendigvis socialpædagog.

»Det er jo ikke ligefrem et linjefag på seminariet, så her hos er det lidt learning by doing. Vi har som lærergruppe forsøgt at sætte ting i system, som kan hjælpe os. Vi har elever som faste punkter på teammøder og lærermøder, og vi indsamler viden fra de forskellige faglærere, så kontaktlæreren altid er den der ved mest,« siger Olav Lund, lærer på Balle Musik- og Idrætsefterskole og kontaktlærer for Lotte Hjulmand, da hun gik på skolen (se artikel forrige side).

Skolen har også etableret et back up-system, hvor lærerene kan hjælpe hinanden og støtte hinanden, hvis en sidder fast i forhold til en bestemt elev.

»Jeg kan sige til en kollega, at nu har jeg været efter den her elev ti gange, kan du ikke prøve at tage over. Så laver vi nogle gange sådan et bad cop good cop-system. Det har vi fået til at virke,« siger Olav Lund.

En stor familie
Han mener, at det ofte hjælper eleverne bare det, at der kommer nogle nye øjne på dem, og at de oplever efterskolens fællesskab.

»Her lever man jo som en slags storfamilie, og de vil opleve, at lærere og kammerater har tid til dem. Rigtigt tid til dem, de er ikke overladt til sig selv,« lyder det fra Olav Lund, der mener, at det er svært at generalisere omkring, hvordan de udsatte unge skal gribes an, da de jo kommer med forskellige baggrunde, og selvfølgelig er forskellige individer.

»Man skal fremelske den fighterånd, der er i de unge, og give dem mod til at stå på egne ben.«

Ifølge Olav Lund er det netop sådan en fighterånd, som Lotte Hjulmand har haft i sig. Hun har turdet forandringen og tør tale og stå op for sig selv.

Privat og arbejde
At arbejde intenst med de unge, kræver meget af de ansatte, og at de giver meget af sig selv. Og det synes Olav Lund er ok, da det jo er mennesker, man arbejder med.

»Men det er vigtigt, at det er klart, hvad der er arbejde, og hvad der ikke er arbejde, så man ikke bliver fyldt op af alle problemerne og ikke brænder ud,« siger Olav Lund, der sætter ind på arbejdsglæde-kontoen, når det lykkes og det hele går op i en højere enhed. Når sliddet og skideballerne bærer frugt.

»Har man en Lotte en gang i mellem, giver det jo brændstof til de næste 20 års arbejde.«

UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser