Dato: 17. juni, 2011
Forfatter: Jannik Hjarup
, Journalist
Lærerne er blevet bedre til at indgå relationer. Den pædagogiske værkstøjskasser er opgraderet og de er begyndt at tænke over deres rutiner. I tilgift er skolen blevet mere demokratisk
Det kan lyde lidt luftigt, relationspædagogik, men det virker. Lærerne på Dronninglund Efterskolen har fået nye værktøjer til værktøjskassen.
»Det er som en skovl, man kan gå ud i haven med og grave i jorden,« siger Alice Juul, der er lærer på Dronninglund Efterskole. Hun har mange lovord til overs for relationspædagogikken, som samtlige lærere på skolen har været på kursus i. Hun er især glad for, at det ikke bare er en teori, men også i høj grad en teknik, der kan anvendes i den daglige omgang med eleverne, og hun føler sig overbevist om, at skolen vil blive bedre til at holde på eleverne, ligesom hun synes, at man allerede nu, når elever, man ikke har kunne nå før.
»Jeg synes det er fornemt, at man kan gøre noget med så enkle redskaber.«
Skolens lærere har lagt deres forhold til eleverne ind i et farveskema. De røde elever er dem, der går lige i hjertekulen, de grønne er dem man har et problemfrit forhold til, de blå er dem, man ikke kender, mens de sorte er dem man har et konfliktfyldt forhold til. Ved at sammenholde lærerenes relationsskema, har man spottet tendenser, og på den måde fundet ud af, mod hvilke elever man skal rette sit fokus. Derefter er det lærernes ansvar at gribe fat i den enkelte elev og få forbedret relationerne – og dermed elevens efterskoleophold. Alice Lund mener, at det hjælper at få skemalagt eleverne, så man ved, hvem der måske har brug for en snak. Hun understreger, at det er lærerens ansvar at tage fat i den enkelte elev, når man ved, hvem der har brug for fokus.
»Det er helt åbenlyst, at det sætter nogle ting i gang, når man bruger skemaerne. Vi får en snak om små ting med dem, eller sørger for at spøge dem om de vil være med til et eller andet. Der er også nogle, som har brug for en mere dybdegående samtale. Eleverne oplever sig set og mødt, og på den måde skaber man en mere positiv platform, som man kan bygge videre på,« forklarer Alice Juul.
Selvom man på Dronninglund Efterskole, først er begyndt i år med relationspædagogikken, er der allerede mærkbare forbedringer, og flere elever har flyttet sig fra de negative farver til de positive.
Skifter farve
»Den er hurtigtvirkende, og det er, hvad vi har brug for. Vi har jo kun eleverne i ti måneder, så vi er nødt til at arbejde hurtigt,« siger Alice Juul.
»De sværeste er de blå, som måske går og gemmer sig lidt. De har måske et lavt selvværd og har svært ved kontakt, eller måske ønsker de ikke en kontakt. Og man skal jo også have lov til at være ”blå”, men vi får set dem, der er sårbare på grund af en problematisk opvækst, eller fordi de er fra en fremmed kultur eller andet.«
Samtidig med man får hurtigere øje på, hvem der måske skal have en hjælpende snak, opstår der også en støre ligeværdighed mellem lærer og elev. Når man arbejder med relationspædagogik er de professionelle nemlig forpligtet til at lytte til eleverne, og gå ind i en dialog med eleverne frem for at fortælle dem, hvad de skal gøre eller lade være med at gøre.
»Vi har masser af regler, og der er også elever, der synes de er alt for skrappe, men nu har vi en mere åben dialog om reglerne, og på den måde føler eleverne sig også mere ligeværdige. Vi er forpligtet til at lytte,« siger Alice Juul.
»Ungdomskulturen i dag er mere spørgende og kræver en mere åben kommunikation end før. Eleverne føler sig mere positivt mødt, når vi lytter. Vi forsøger os lidt med demokrati.«
Bliver bedre lærere
Skolens lærere er delt op i relationsgrupper, hvor de kan diskutere og reflektere over rollen som lærer. Her kan man tage en »professionel samtale mellem ligestillede.«
Man kan i grupperne drøfte dilemmaer, som man har mødt i hverdagen. Et gruppe-medlem fremlægger sit dilemma, mens en anden spørger ind til det. Man må ikke give gode råd. Kun spørge. Gruppens øvrige medlemmer lytter og redegør så for deres tanker.
»Vi giver os god tid i grupperne. Der er noget selvpsykologi i det. Man kommer til at se på, hvordan man selv fungerer som lærer i forskellige situationer. Man finder ud af, at man har nogle mønstre eller standarder, man gentager, når man står i bestemte situationer, men det er ikke altid, at de fungerer mere. Man kommer til at reflektere over sine rutiner, og det har ”forstyrret” mig til at sætte tanker i gang omkring praksis,« siger Alice Juul.
Hun mener, at relationspædagogikken generelt er meget praktisk anvendeligt.
»Pointen er, at man viser interesse for den enkelte elev. Og at det er vores ansvar at sætte øget fokus på dem, der har behov for det«.