Dato: 14. april, 2011
Forfatter: Conny Gnutzmann, Mette Fjordside Hindhede og Hans Mogensen
Mindre radiatorlærer og større udbytte af skolens tolærersystem. Sådan lød startskuddet til et udviklings-projekt på Fjordvangs Ungdomsskole ved Ringkøbing Fjord, der godt nok har givet flere kolde bagdele, men til gengæld fyret op under arbejdsglæden hos både lærere og elever
Hvorfor undersøge tolærersystemet? Det ved vi jo godt, hvad er. Det er to lærere, som hurtigere og længere kan hjælpe specielle elever med at koncentrere sig, løse opgaver samt give hjælp og opmærksomhed, fordi de er to lærere i rummet i specialundervisningen. Eller det er to lærere, som i den inkluderende skole-strategi kan holddele i stærkere og svagere elever, så både stærkere og svagere elever kan få mere tilpasset undervisning, hjælp og opmærksomhed i perioder. Eller det er en lærer og en assistent i indskolingen, som deler arbejdet imellem sig, så lærer underviser, og assistent ”hjælper” forstyrrende elever. Tolærersystem er jo bare en måde at få alenelærersystemet til at fungere bedre, kunne det konkluderes.
På Fjordvang Ungdomsskole har vi gennem flere år arbejdet med tolærerundervisning. Det har vi haft mange fordele af, men vi oplevede alligevel, at begrebet ”radiatorlærer”, altså den lærer som varmer sin bag på radiatoren og overvåger eleverne, mens kollegaen øser ud af sin viden, ofte blev nævnt som en ulempe.
I sommeren 2009 indgik Fjordvang Ungdomsskole og Det Pædagogiske Fakultet i UC Syddanmark i Esbjerg en aftale om at indlede et udviklingsprojekt, som skulle undersøge og udvikle tolærersystemet på Fjordvang Ungdomsskole. Med udviklingsprojektet ønskede skolen at udvikle lærernes kompetencer i klasserumsledelse, udnytte tolærersystemet bedre og udvikle læringsledelsen i forhold til 35 meget forskellige elever i 9.a i skoleåret 2009/2010.
Større arbejdsglæde
”Hvorfor blev du lærer?” Det var et af de første spørgsmål konsulenten stillede, før vi for alvor kom i gang med det projekt, der skulle udvikle tolærersystemet. Et enkelt spørgsmål, som let skulle kunne besvares, når vi nu gik og var glade for vores arbejde. Spørgsmålet er alligevel dukket op flere gange i løbet af året.
At være lærer handler vel i grunden om at have lyst til at være med til at ”danne” børn. At give undervisning, pirke til nysgerrigheden, hjælpe til med at begribe verden. Floskler eller virkelighed? Er det sådan det er at være lærer i dagens Danmark? Nogle gange kan det godt føles som om ressourcer og kompetencer går til spilde, når man står med en klasse, hvor nogle umotiverede elever kræver ens opmærksomhed, og man bruger alt for meget tid på at sætte grænser og klappe computerskærme ned. Målet med udviklingen af tolærersystemet hos os har været at øge arbejdsglæden hos både lærere og elever. Og blive klogere på hvad der skal til for at udnytte to læreres individuelle kompetencer indenfor samme klasserum.
Feltstudier i undervisning
Svaret på spørgsmålet: ”Hvorfor blev du lærer?” skulle være med til at undersøge mulighederne og horisonten i udviklingsprojektet.
Udviklingsprojektet undersøgte ikke bare det allerede udviklede tolærersystemet på Fjordvang Ungdomsskole. Normal alenelærerundervisning på to sammenlignelige efterskoler blev også undersøgt. Dette feltstudie viste i grove træk, at alenelærerundervisning kan opdeles i instruktioner, elevers arbejde med opgaver og gennemgang af elevernes arbejde. Når læreren instruerede og gennemgik, foregik det som en mær-kelig, offentlige monolog, hvor læreren spørger, udvalgte elever svarer, og læreren evaluerer svaret. Feltstudierne viste, at en del elever under instruktion og gennemgang blev aktive deltagere og markerede hyppigt. Flere blev passive deltagere, der fulgte med og lærte af andres svar. Få blev forstyrrende ikke-deltagere, der fyldte rummet med uro. En enkelt i hver klasse blev tavs ikke-deltager. Mellem instruktionen og gennemgangen arbejdede eleverne mest alene med opgaver.
Høj faglighed og engagerede elever
Vi ønskede en høj grad af faglighed og engagerede elever. Vi ønskede at have to lærere i et lokale samtidig, minimere tavleundervisningen og dermed også opgive en stor grad af kontrol. Men ville eleverne lære noget, hvis de ikke lærte det af os? Det krævede overvindelse at overlade læringen til eleverne, selv om vores sunde fornuft gennem længere tid havde fortalt os, at det var den bedste undervisningsform. Vi ønskede en lærerrolle, som i højere grad udviklede sig til at være en faglig vejleder, der fortsat er i en ekspertrolle. En professionel som overgiver meget mere plads til den anden underviser samt elevernes arbejdsrum. Undervisningen vil hermed i større udstrækning være baseret på dialog frem for monolog fra lærerens side.
Tolærersystem med Cooperative Learning
Udviklingsprojektet videreudviklede en praksis med Cooperative Learning som allerede var udviklet på Fjordvang Ungdomsskole.
Undervisning baseret på Cooperative Learnings principper betyder, at de 35 elever i 9. a modtager under-visning i samme rum, sidder i faste bordgrupper sammensat af stærke, mellemstærke og svage elever, der er positivt afhængige af hinanden og samtidig individuelt ansvarlige i samspillet omkring opgaverne. Inden det kollektive læringsarbejde i bordgrupperne går i gang, har en lærer indledt med en kort instruktion. Af-sluttende gennemgang blev ofte udeladt.
Tolærersystemet på Fjordvang Ungdomsskole betyder, at de to lærere er fælles om at forberede rammen for undervisningen: Hvad skal eleverne lære og hvordan? Under elevernes kollektive læringsarbejde cirkler lærere i begyndelsen oftest rundt mellem bordgrupperne, som en slags vagtgange, der sikrer ro, koncentration og hurtig hjælp til elever. Efterhånden udvikler lærerne en ny praksis, hvor de deltager mere og mere i lange samtaler i bordgrupperne. Læreres samtaler er i øjenhøjde med eleverne. Samtalerne har timens temaer og opgave som fælles fokus. Samtalerne har et andet mønster end den normale undervisningssamtale med læreres spørgsmål-svar-sekvenser og forklarende monologer. Det betyder, at de fleste elever er aktive og i samtale med hinanden og med læreren. Der er mindre ikke-undervisningsrelevant snak blandt eleverne, og lærerne behøver næsten ikke at korrigere elevernes adfærd.
Læringsledelsen i tolærersystemet i 9.a er blevet til dialogiske læringssamtaler: Et perspektiv på elever som nysgerrige aktører, som sammen med læreres deltagelse, ro og nærvær, er i et fælles læringsarbejde, som lægger vægt på elevers forståelse og kompetencer. Elever bliver til deltagere og inkluderede i både 9. a og i læringen.
Faglig sparring gør lærerjobbet mere interessant
Efter at have arbejdet intensivt med at udvikle tolærersystemet i et år, har vi nu kunnet konstatere, at der sker noget i klasserummet med to lærere. Det står klart, at tolærersystemet giver os en større frihed i lærerrollen, men samtidig også stiller udfordringer til samarbejdsevner. Friheden består i, at der er to lærere, som på samme tid har overblik og giver nærhed til eleverne. Man behøver ikke have øjne i alle hjørner og kroge af klasselokalet. Det er lykkes at gøre eleverne mere engagerede. Samtidig betyder tilstedeværelsen af en kollega, at både lærere og elever oplever større tryghed, og det giver færre konflikter. Som lærer er det udviklende at indgå i et arbejdsfællesskab. Den faglige sparring både i forberedelsen og i undervisningen er med til at gøre lærergerningen mere interessant – især hvis man tør give afkald på enelærer-rollen og udnytte hinandens kompetencer.
Om forfatterne
Conny Gnutzmann og Mette Fjordside Hindhede er lærere på Fjordvang Ungdomsskole.
Hans Mogensen er lektor på UC Syddanmark