Der er ikke er mange af de forebyggende foranstaltninger, der kan give unge i 8.-10. klasse så mange gode og vigtige erfaringer, som et ophold på efterskole. Efterskoler giver de unge både faglige, personlige og forandringsmæssige kompetencer. Og så er de billige ”Det bedste er nok, at man får en total fed oplevelse af at være på efterskole, fordi man lærer så meget nyt, og man lærer nye mennesker at kende, og man prøver så meget, man ikke ville prøve, hvis ikke man var her. Og så lærer man meget om sig selv og ens liv, om hvad man skal gøre og ikke gøre,” siger Lena om sit efterskoleophold.
Som afsluttende projekt på Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet har jeg foretaget en undersøgelse af efterskoleophold, som forebyggende foranstaltning under Servicelovens § 52,4. Undersøgelsen ser på, hvilke kompetencer de unge erhverver sig på efterskolen, og om de kan fastholde disse kompetencer i tiden efter opholdet.
Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer til alle unge fra Faxe Kommune, som har gennemført et efterskoleophold i skoleåret 2008/2009. Det drejer sig om 18 unge, hvoraf de 12 har besvaret et spørgeskema. Derudover er der gennemført 2 kvalitative interview med tidligere efterskoleelever. Samtidig er der lavet en lille spørgeskemaundersøgelse af sagsbehandlernes opfattelse af og arbejde med foranstaltningen.

Nye kompetencer
Undersøgelsen peger på, at de unge lærer mange nye faglige og sociale kompetencer. Endvidere bliver de unge mere åbne overfor nye og anderledes ting og udvikler derfor også forandringskompetencer, som er grundlæggende nødvendige for at klare sig i det videre liv.
På undersøgelsestidspunktet, som er 9 måneder efter, at de har afsluttet efterskoleopholdet giver de unge udtryk for, at de kan benytte og fastholde de kompetencer, de har tilegnet sig eller fået styrket på efterskolen. Af undersøgelsen fremgår det også, at socialrådgiverne sjældent støtter de unge i tiden under og efter efterskoleopholdet. Men samlet set må det konkluderes, at efterskoleophold som forebyggende foranstaltning er meget succesfuld i forhold til at styrke de sårbare unge og klare de udfordringer, det moderne samfund stiller.
Pia fortæller:
”På efterskolen har jeg prøvet at få nogle ansvarsområder. For eksempel har vi en u-landsbod, som jeg skal stå i og sørge for, at der er ting i til at sælge. Og så har vi også et ansvarsområde om onsdagen, vi skal klare. Der skal vi gøre rent, og det skal være ordentligt og så noget. Vi har også vores værelser, vi er ansvarlige for. Og at få noget ud af undervisningen, er vi også ansvarlige for. Det er vores eget ansvar.”
Alle efterskoleeleverne svarer i undersøgelsen, at de har været glade for opholdet, og alle sagsbehandlere giver også udtryk for, at den unge ofte har det bedre efter efterskoleopholdet.

Faglige kompetencer
Alle efterskoleelever angiver at have lært mest i et skoleår på efterskolen. Det ser ud som om, undervisningsdifferentiering og niveauinddelt undervisning fungerer godt for sårbare unge. Det er vigtigt for de unge, at de ikke skiller sig ud. De unge oplever på efterskolen, at det bliver accepteret, at der er forskellige måder at lære på.
Den anderledes positive relation mellem lærer og elev vurderes også at være betydningsfuld i forhold til bedre udbytte af undervisningen. Alle eleverne har oplevet at have det bedste forhold til en lærer på efterskolen, og de unge lærer andre voksne at kende på en positiv måde.
”Lærerne er vores lærere i skoletimerne, men når de er her som aftenvagt eller hjemmelærer, som vi kalder dem, så er de vores venner og vores 'forældre'. Fordi vi har sådan et tæt forhold til hinanden. I folkeskolen ser man kun sin lærer, som hende, jeg har i dansk, og så får man ikke det samme forhold. Ja, det er dem (lærerne på efterskolen), vi kommer til, lige meget hvad der er. Så kan man komme til dem og få hjælp, både hvis det er noget derhjemme eller noget med skolen. Man kan komme til dem hele tiden, 24-7, som de siger".
De unge fortæller, at de på efterskolen har udviklet nye metoder til at mestre vanskelige og svære opgaver både i undervisningen og på det sociale område, ved at tænke tilbage på de oplevelser, de har haft på efterskolen, hvor det var svært og vanskeligt, og hvor opgaven alligevel blev løst. De har oplevet, at de kan profitere af undervisningen, hvilket har været vanskeligt for dem tidligere. Det giver selvtillid, som styrker dem og det vil sandsynligvis få en positiv betydning i fremtidige undervisningssituationer. Alle de adspurgte elever er i gang med skolegang, uddannelse eller job ni måneder efter afsluttet efterskoleophold.

Sociale kompetencer
Efterskolerne er en unik mulighed for at skabe et netværk af jævnaldrende. Cirka 2/3 af efterskoleeleverne angiver, at de har fået et bedre forhold til deres kammerater. Resten svarer, at det er uændret. Det ses, at de unges motivation for at løse konflikter, søge kompromiser og genoprette venskabsforhold bliver større, fordi de er sammen hele tiden. De er blevet mere opmærksomme på, at konflikter kan stå i vejen for at løse en opgave sammen, eller for et fortsat venskab. De peger på, at det har en positiv betydning at være sammen med jævnaldrene hele tiden.
De unge oplever, at de kommer tættere på hinanden, og får derved opbygget et jævnaldrende netværk. Når sårbare unge sættes på lige fod med jævnaldrende, bedømmes de ud fra hvad de kan og ikke ud fra baggrund og tidligere vanskeligheder.
Eleverne møder unge fra andre sociale og kulturelle miljøer, som de ellers ikke ville have mødt og får derved indblik i andres levevis og baggrund.
Lena siger om kammeratskabet på efterskolen:
”Det er super. Vi er som en storfamilie, eller hvad man kan kalde det for. Vi var så tætte. Vi kunne sidde og snakke om alt mellem himmel og jord, det kunne være lige fra vores private ting til en eller anden latterlig joke. Det er anderledes, fordi i folkeskolen var der ikke så mange, der vidste, at min far var syg. Det havde jeg holdt for mig selv. Men på efterskolen, der har de set på mig, hvis jeg var ked af det, og så har jeg sagt hvorfor og det er bedre, at de ved, hvorfor vi har det sådan og der er problemer og så kom vi ud med dem.”
Alle angiver, at de har kontakt med deres kammerater fra efterskolen 9 måneder efter. Også forholdet til elevernes forældre er blevet bedre for langt de fleste under efterskoleopholdet. Endvidere giver 83 % af efterskoleeleverne udtryk for, at deres tro på dem selv er forbedret, og 92 % svarer, at de er blevet bedre til at tage ansvar for sig selv og peger blandt andet på områder som undervisning, økonomi og rengøring.

Forandringskompetencer
Efterskolen giver de unge rigtig mange muligheder for at få oplevelser, de ellers ikke ville have fået. Oplevelser, som udfordrer deres grænser. Efterskolen giver den unge plads til at eksperimentere med sig selv. Efterskolen har strukturer og ritualer, som den unge kan hvile i, men samtidig udfordres den unge på alle områder. Den unge får mulighed for at prøve nye sider af og se nye sider af sig selv og andre og får derved nye perspektiver.
Pia fortæller:
”Jeg har heller ikke turde køre traktor, det lærte jeg også, fordi jeg var på landbrugsholdet. Og sidste år var vi på en tur, hvor vi skulle rappelle ned fra en skolebygning, det turde jeg heller ikke, men da man først hang derude, kunne man alligevel, så overvandt man også lige det.”
Og Lena fortsætter:
”Jeg har prøvet rigtig mange nye ting på efterskolen. For eksempel da vi var på ski. Jeg har aldrig stået på ski før, og jeg turde ikke tage rød bakke, og jeg havde fået at vide, at jeg heller ikke måtte. Så havde lærerne fået arrangeret, at mig og en anden skulle på den røde bakke, uden at vi vidste det, for vi kunne godt. Så nogen gange tør vi noget, når vi ikke ved, hvad det er.”
Efterskoleeleverne fremhæver, at det har været betydningsfuldt for dem gennem efterskoleopholdet at lære om sig selv og livet, hvad man skal gøre og ikke gøre. De er blevet åbne overfor nye mennesker, nye interesser, nye opgaver. De har oplevet, at der er andre end dem selv både jævnaldrende og voksne. De har lært at sætte sig selv lidt til side og lært at se vigtigheden i samvær og samarbejde med andre.

Samarbejdet med sagsbehandleren
Undersøgelsen viser, at det er forældrene, der har kontakt til socialrådgiveren under opholdet. Socialrådgiveren udarbejder sjældent eller aldrig en handleplan for den unge, når de skal hjem fra efterskolen. Det er sjældent, at socialrådgiveren har kontakt med den unge og yder støtte til den unge i forbindelse med hjemkomst og livet efter efterskoleopholdet. Dette kunne tyde på, at sagsbehandlerne har en tendens til at opfatte efterskole-tilbud som en foranstaltning, der ”passer sig selv”.
I undersøgelsen har jeg spurgt de unge, om de har savnet støtte fra socialrådgiveren undervejs i forløbet. Her svarer halvdelen af de unge, at de ikke har savnet støtte fra socialrådgiveren, mens 42 % er usikre på, om de kunne have ønsket sig støtte. Der er altså ikke hos de unge en oplevelse af at mangle denne støtte.
Af de 12 Faxe-elever, der har svaret på spørgeskemaet, er de alle 12 i gang med uddannelse eller arbejde på undersøgelsestidspunktet, det vil sige ni måneder efter opholdets afslutning. En tidligere undersøgelse fra 2006 fra Servicestyrelsen viser, at tre år efter efterskoleopholdet, er der 40 % af de unge, som ikke er i gang med noget. Det kunne tyde på, at på kort sigt kan eleverne fastholde kompetencer, men at det bliver sværere jo længere tid, der er gået siden de afsluttede efterskoleopholdet. Dette tydeliggør, at der er behov for at hjælpe den unge med at fastholde kompetencerne på længere sigt. Det er en vigtig overvejelse, hvordan vi som sagsbehandlere kan blive bedre til at støtte de tidligere efterskoleelever, så de fastholder de nye kompetencer, også efter opholdet.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter