Dato: 30. august, 2010
Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen
, Journalist
Tilliden mellem vejlederen og den unge kommer på prøve, når skole- og UU-vejledere fra august skal vurdere de unges
uddannelsesparathed, mener ekspert
Fremover skal efterskolevejledere og UU-vejledere vurdere de 15-17-åriges uddannelsesparathed, uanset om de unge stiler mod gymnasiet eller erhvervsskolerne. Vejlederne får derved langt større magt i forhold til de unges uddannelsesvalg end hidtil. Men den udvidede bemyndigelse støder sammen med bærende værdier i etik for vejledning, vurderer ekspert i uddannelsesvejledning.
Vurdering og tillid et umage par Helene Valgreen, der er ph.d.-stipendiat ved DPU, Århus Universitet og uddannelseskonsulent i Folkehøjskolernes Forening mener, at vurderingen af de unges uddannelsesparathed kommer i konflikt med det gensidige tillidsforhold mellem den unge og vejleder, som ungdoms- og uddannelsesvejledning har som fundament.
”Vejledning kan kun finde sted i et rum af gensidig tillid imellem den unge og vejlederen, Men med kravet om, at vejlederen skal handle som myndighed opstår en situation, hvor vejlederen på en og samme tid skal skabe et fundament af tillid for vejledningen, vurdere den uddannelsessøgende uddannelsesparathed og kontrollere, om den unge nu også gør det, som samfundet har opstillet som krav. Det sætter vejlederen i et etisk dilemma,” siger Helene Valgreen.
Åbenhed er vejen frem Åbenhed omkring vejledningens forudsætninger er, ifølge Helene Valgreen, den eneste farbare vej, når den enkelte vejleder skal håndtere dette nye dilemma i vejledningen.
”I dialogen med den unge må vejlederen lægge åbent frem, at der er de her krav fra samfundets side og derefter samarbejde med den unge om at finde mulighederne i situationen. Ved hjælp af åbenhed vil det stadig være muligt at skabe den nødvendige tillid,” mener hun.
Anerkendelse af vejlederne
Trods kollisionen mellem god vejledningsetik og vurdering, anbefaler Helene Valgreen, at vejlederne vælger at se de øgede krav til vejledningen som en anerkendelse af deres professionalitet.
”Alle andre kan åbenbart ikke løse den opgave, det er at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men den veluddannede og dygtige vejleder, der ser den vejledningssøgende i et helhedsperspektiv, vil kunne motivere den unge til at få lyst til at videreuddanne sig,” vurderer Helene Valgreen, der i øvrigt er en af foredragsholderne på Vejlederkonferencen 2010.
Tilliden er stor på efterskoler
Laila Stenum, der på tredje år er skolevejleder på Gørlev Idrætsefterskole, er ikke umiddelbart nervøs for, at tilliden vil gå tabt i vejledningen.
”De unge mennesker på efterskolen vil stadig have tillid til mig i vejlederrollen, fordi de ser mig i så mange forskellige situationer i hverdagen og kender mig. Det bekymrer mig ikke som efterskolevejleder, men for UU-vejlederne kan det sikkert blive vanskeligt,” mener hun.
Vejleder forudser udfordringer Hun ser dog opgaven med at vurdere de unges uddannelsesparathed som en stor udfordring i det nye skoleår.
”Lige nu synes jeg opgaven er meget uhåndgribelig. Jeg skal for eksempel bedømme om en elev er egnet til at vælge indgangen "Bil, fly og andre transportmidler" på Teknisk Skole uden at have kendskab til fagområdet overhovedet. Det ideelle ville være, at vi fra alle ungdomsuddannelserne fik vejledende retningslinjer for, hvilke kompetencer den unge skal have. Det får vi ikke, så det kræver, at jeg sætter mig meget grundigt ind i kravene på de forskellige studieretninger. Derudover skal jeg jo også vurdere, om eleven kan stå op om morgenen,” siger Laila Stenum.
Kollegernes hjælp bliver nødvendig Laila Stenum oplever også, at hendes ansvar som vejleder er blevet større med den nye opgave.
Min vurdering af elevernes kompetencer får afgørende betydning for, om de kan komme ind på den ønskede ungdomsuddannelse. Derfor får jeg i langt højere grad end tidligere brug for mine kollegers hjælp til at vurdere, om eksempelvis en elev er egnet til en ønsket ungdomsuddannelse med karakteren 2 eller 4 i et bærende fag,” forudser hun.
Laila Stenum ser frem til de redskaber, som kurser og årets vejlederkonference i Efterskoleforeningen kan give hende og kaster sig indtil da ud i opgaven, som hun nok synes er udfordrende, men samtidig spændende:
”Det er lidt som at skulle køre på en vej der endnu ikke er asfalteret.”