Langt de fleste elever får et solidt afsæt med fra efterskolen til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Men hver syvende dropper ud før tid. Et nyt projekt skal ruste lærere til mødet med sårbare unge og gøre dem bevidste om, hvordan de går til demEn udadreagerende elev minder læreren om drengen, der mobbede hjemme i barndommens gade, mens en piges parfume sender lærerens tanker mod en ubehagelig oplevelse, hun har haft med én, der brugte samme parfume. Derfor reagerer hun negativt på de to elever – vel at mærke uden at hun er bevidst om hvorfor. Men det kan hun blive ved hjælp af refleksion og feedback fra sine kolleger.

»Underbevidstheden kan præge vores syn på andre mennesker og dermed også lærerens syn på sine elever. Det er ikke hensigtsmæssigt. Læreren skal have fokus på at skabe de nødvendige rammer for, at eleven kan lære. Ellers risikerer det at ende i en skyttegravskrig mellem lærer og elev,« siger lærer og cand.pæd.pæd. Helle Bjerresgaard.

Hun var blandt oplægsholderne, da Efterskoleforeningen sammen med University College Sjælland skød et nyt projekt om relationskompetencer i gang. I det næste år skal 75 lærere fra 15 efterskoler styrke deres muligheder for at håndtere sårbare unge. Målet er mindre frafald, og dermed at flere unge får en ungdomsuddannelse.

Da forskeren Per Fibæk Laursen udgav bogen ”Den autentiske lærer”, undrede Helle Bjerresgaard sig over, hvorfor han ikke havde spurgt eleverne om, hvad der får undervisning til at lykkes. På hans opfordring gjorde hun det selv og har siden skrevet en bog om elevfeedback.

Eleverne peger også på læreren som den vigtigste faktor for deres læring. Derfor er det lærerens ansvar at ændre på sig selv, hvis en relation med en elev ikke fungerer, mener Helle Bjerresgaard. Det kan føre til, at eleven også ændrer sig.

»Vi skal præsentere eleverne for et stof, som de ikke kender i forvejen, og som de skal koble sig på. Det kræver en god relation mellem lærer og elev. Derfor skal man søge at ændre på en dårlig relation, for ligesom læreren er den største faktor for læring, er hun den største faktor for ikke-læring.«

Skema hjælper lærerne
Ofte savner lærere redskaber til at rette op på kuldsejlede relationer. Helle Bjerresgaard har udviklet et skema, som de kan bruge til at bedømme kvaliteten af deres relation med hver enkelt elev. Rød står for en særdeles varm og god relation, sort er en katastrofe, og grøn og blå ligger imellem de to yderpoler. Skemaet skal få læreren til at reflektere over, hvorfor hun sætter sort ud for Benjamin, mens kollegerne har blå eller grøn.

»Læreren kan spørge sine kolleger, hvad de gør, hvis de har en konflikt med Benjamin. Én bruger måske humor, mens en anden ved, at Benjamin er vild med fodbold, og at det er adgangen til en god relation med ham. Læreren får så 14 dage til at ændre på sig selv i forhold til Benjamin, og hver dag noterer hun, hvordan det går. Det giver overblik.«

Helle Bjerresgaard har som lærer haft sin egen Benjamin. Hun vidste, at han skulle til fodboldstævne i weekenden og fortalte ham, at hendes søn også skulle af sted med sit hold.

»Først tabte han munden over, at jeg begyndte at snakke fodbold med ham, men så forstod han, at jeg mente det alvorligt. Men det gik galt, da jeg sagde, at jeg ikke vidste, hvem jeg skulle heppe på, hvis de begge kom i finalen. Han troede trods alt ikke på, at jeg ville foretrække ham frem for min egen søn.«

Helle Bjerresgaard fik reddet den om mandagen med en bemærkning om den gode dribling, Benjamin havde lavet.

»Han var gået fra at være mit ”yndlingsoffer” til én, jeg så noget positivt hos, og der gik ikke mere end en måned, før han begyndte at lave noget i dansk.«

Lærerne skal være ærlige
Hvad nu, hvis alle lærere har sort på den samme elev? Det har Helle Bjerresgaard været ude for med et lærerteam, hun var rådgiver for.

»Drengen gik i 9. klasse og havde altid været en sort knast. Det gik op for lærerne, hvor ubehageligt han måtte have det, men de havde ingen at bede om en god fortælling hos. Derfor blev de enige om at ændre deres adfærd i samværet med eleven og mødtes oftere end hver 14. dag for at følge op på, hvordan det gik.«

Lærerne trak på drengens interesser, de begyndte at bruge humor, når de var sammen med ham, og de fortalte ham, når han gjorde noget godt. Efter 14 dage så de forbedringer, og efter en måned ringede hans mor og spurgte, hvad de havde gjort, siden hendes søn pludselig var glad for at gå i skole.

»Det er nemt nok at sige, at man vil ændre en relation, men det kræver en indsats, og ved hjælp af skemaet kan lærere holde hinanden fast på opgaven,« siger Helle Bjerresgaard og understreger, at det forudsætter, at lærerne har tillid til hinanden og er ærlige.

»Når jeg fortæller parfume-historien, er der altid nogle, der siger, at læreren var uprofessionel. Men hvad er mest uprofessionelt - at læreren lader som ingenting eller erkender, at hun har en dårlig relation til pigen? Nu ved hun, at det ikke handler om Dortes parfume, men om hende selv. Hun kan ikke fjerne den negative relation, men hun kan skabe en ny, som gør den negative ubetydelig. En professionel vedstår sig sine fejl og lærer af dem,« siger Helle Bjerresgaard.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter