• Forside
• Kontakt
• Sitemap
• Efterskoleforeningen
• Oplysning om efterskoler
• 

Bagagen hjemmefra kan være for tung, når en ung tager på efterskole. Konflikter og skrøbelighed kommer ofte på tværs af den unges drøm om et fantastisk år på efterskole og får den unge til at droppe ud.

Men en særlig indsats, i form af familierådgivning kan hjælpe den unge til at gennemføre efterskoleopholdet og komme godt videre med en ungdomsuddannelse. Det viser evalueringen af det toårige projekt "Familierådgivning i efterskoleregi – et udviklingsprojekt med udsatte og sårbare unge som målgruppe" som Fonden Vita har stået bag i samarbejde med Efterskoleforeningen. I projektet indstillede 13 efterskoler i alt 48 unge til familierådgivning, der bestod af et samtaleforløb med en konsulent, hvor også den unges forældre havde mulighed for at deltage i et vist omfang. (Vis rapporten)

Skilsmisser og alkoholmisbrug i familien
Projektets unge medbragte en række problemer på efterskole, så som ubearbejdede skilsmisser, tab af forælder ved dødsfald, forælders alkoholmisbrug, psykiske problemer hos mor eller far og voldelige forældre. Problemer, der blandt andet kom til udtryk ved tristhed, ensomhed, manglende selvværd, vrede og cutting.

»Min mor drikker, og der har været rigtig meget der, og så har jeg også skåret i mig selv. Jeg var også indelukket, og jeg var meget dårlig til at snakke om mine problemer og sådan noget,« fortæller en af de unge, der blev spottet på efterskolen og tilbudt samtaler med en konsulent fra Fonden Vita.

Samtaler ud fra forandringscirklen
Udover at støtte den unge i at gennemføre efterskoleopholdet, var projektets mål at fremme den unges positive sociale, personlige og faglige udvikling. En udvikling der skulle gøre de unge i stand til at klare "her og nu - belastninger" og på længere sigt anvende de redskaber, de havde lært i forløbet.

I projektet fik de unge tilbudt jævnlige samtaler med en konsulent, havde imellem samtalerne mulighed for at ringe eller sms´e til konsulenten, og den unges forældre blev desuden tilbudt at deltage i en eller flere samtaler. Derudover garanterede konsulenten den unge tavshedspligt og gik kun videre med viden fra samtalerne, hvis den unge havde givet grønt lys dertil. Fælles for samtalerne var, at VITA´s konsulenter arbejdede ud fra ”forandringscirklen, hvor konsulenten og den unge sammen gik igennem faserne kontakt og tillid, erkendelse, motivation, afprøvning af nye tanke- og handlemønstre, fastholdelse og afslutning. Sidst var der indbygget et såkaldt efterværn, hvor konsulenten i nogle tilfælde støttede den unge i overgangen fra efterskole til uddannelse.

Samtaler skaber forandring
Samtalerne med en ekstern konsulent hjalp i langt de fleste tilfælde de sårbare unge.

»Jeg har det meget bedre. Jeg har forandret mig på rigtig mange måder, og har fået det bedre med min mor. Jeg er sådan lidt mere rolig, og har mere overskud til forskellige ting. Jeg giver ikke bare op, eller hvad man nu skal sige. Det gjorde jeg i starten på efterskolen. Hvis jeg bare havde det lidt dårligt, så ville jeg hjem, sådan var det slet ikke senere,« fortæller en af projektets unge

Evaluering af projektet "Familierådgivning i efterskoleregi" viste således, at hele 98 % af de sårbare og udsatte unge opnåede en personlig udvikling, 83 % udviklede sig socialt og 55 % af de unge gjorde faglige fremskridt.

Færre konflikter i familien
Men også hjemme i de unges familier indvirkede samtalerne positivt. 70 % af de sårbare unge oplevede således, at de fik større nærhed, forbedret kommunikation og lavere konfliktniveau i forhold til deres forældre

»Mit forhold til min mor er blevet bedre. Det hjalp. Vi har prøvet det før, men problemerne kom igen. Vi kan meget bedre takle hinanden, hvis der er noget, vi er uenige om. Og vi kommunikerer meget bedre sammen, synes jeg. Jeg har lært min mor bedre at kende eller hvad man skal sige. Forstår hende lidt bedre – hendes tanker,« fortæller en unge pige.

Pigens mor oplever også en forbedring af relationen.
»Vi snakker bedre sammen nu – mere ordentligt. Vi har lært at se anderledes på tingene, og jeg ser andre sider ved min datter. Vi kan godt hygge os sammen nu. Mine bekymringer er blevet mindre,« siger moren.

Dropout-procenten falder
Den udvikling de unge opnåede under samtaleforløbet, gav det ønskede resultat i form af ekstra lav dropout-procent på de skoler, der deltog med flest elever i projektet. Samlet vurderer efterskolerne, at omkring halvdelen af de unge, der deltog projektet, ikke ville have gennemført efterskoleopholdet uden familierådgivningen.

Hvad virker for de unge?
Under evaluering af projektet giver de unge giver udtryk for, at det er vigtigt at de kan kontakte konsulenten, når de har brug for det og kan være i projektet, så længe de har behovet. Samtidig oplever de unge, at rådgivningen sker på deres præmisser og dermed giver dem ejerskab i processen med at løse problemer. Og de fremhæver konsulentens tavshedspligt, der hjælper dem til hurtigt at få tillid til den voksne. Endelig peger de unge på holde-af-kompetencen” hos konsulenten, der betyder, at de føler sig respekterede og mødt af et menneske, der lytter, er nærværende og nogle gange bruger sin fritid på at sms´e med den unge.

Eksterne konsulenter virker for skolerne
Konsulentens eksterne rolle har, ifølge flere forstandere på de deltagende skoler, været afgørende for projektets succes. Blandt andet fordi lærerne ser sig selv som efterskolelærere og ikke behandlere.

»Vi kan ikke både være behandlere og autoriteter. Det hænger ikke sammen. Jeg kan ikke den ene dag sidde og skælde en elev ud for et eller andet, og så den næste dag sige ”jamen hør her, nu skal vi være tætte og du skal fortælle mig alt, du ved”,« lyder det fra en af projektets efterskoler.

Thomas Hansen, der er afdelingsleder i Fonden Vita, er heller ikke i tvivl om, at efterskolerne i nogle tilfælde har brug for ekstern hjælp.

»Efterskolerne gør en kæmpe indsats for at hjælpe deres udsatte og sårbare elever. Men indimellem løber skolerne panden i mod muren i forhold til de unge og deres familier og får brug for at drøfte problemerne med nogle som os, der tage samtaler med de unge og vejlede lærerne i, hvordan de skal tale med de unge og støtte dem i at få løst deres problemer,« siger Thomas Hansen.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter