På halvanden time forvandler elever hurtige foldetegninger til figurer af modellervoks, som de gør levende med små ryk foran et webkamera. De går på den nye animationslinje på Tjele Efterskole. Linjen er allerede blevet et tilløbsstykkeTag et billede. Ryk figuren. Tag et nyt billede. Ryk figuren igen. Tag et nyt billede... Med 24 klip pr. sekund bevæger figuren sig naturligt på den færdige film.
Webkamera og særlige programmer til optagelse af animationsfilm er så uundværlige værktøjer, at Tjele Efterskole stiller en computer til rådighed til hver elev på animationslinjen. Men lærer Lasse Smith begynder dagens lektion et helt andet sted.
»Kender I foldetegninger?«
Eleverne er helt med på, hvad Lasse Smith mener. De går sammen tre og tre. Den ene tegner et hoved øverst på papiret, uden at de to andre kan se med. Han folder papiret og overlader det til den næste at tegne kroppen – stadig uden at kende hovedet. Den tredje får fornøjelsen af ben og fødder.
Lasse Smith har en bagtanke med tegningerne.
»Når vi designer karakterer, tegner eleverne tit, som de plejer. Det kender jeg også fra mig selv. Man havner let, hvor man føler sig tryg, så foldetegningerne skal hjælpe dem til at opdage, at de ikke altid behøver følge deres vante tanker. Jeg vil give dem et lille skub til at bruge andre proportioner uden at sige det direkte til dem.«
Eleverne arbejder koncentreret med deres blyanter. Ét sted toner en yndig pige med store øjne og kraftige øjenvipper frem. Hos en anden sender ansigtet tankerne mod Mars. En tredje tegner en kineser med skæve øjne og tungen ud af munden.
»I skal gøre, som I har lyst til. Ingen siger, at en figur skal have to arme,« siger Lasse Smith til de elever, der skal i gang med kroppen.
Indimellem får viskelæderet en tur.
»Det gør ikke noget, at det ikke bliver helt perfekt. Tegningerne må gerne være skøre og skægge,« siger Lasse Smith.
Efterhånden som eleverne folder de færdige tegninger ud, brydes stilheden af grin: En skaldet mand har fået en tynd krop og kokette dameben, mens et grovkornet muskelbundt balancerer på andefødder.

Tjele satser på nicher
To aftener om ugen underviser Lasse Smith i animation på Tjele Efterskole. I dagtimerne uddanner han sig på The Animation Workshop i Viborg, som efterskolen samarbejder med.
»Jeg havde hørt, at de er dygtige på animationsuddannelsen, så da vi skulle finde nye linjefag, kontaktede jeg dem. Vores naboskoler gør det rigtig godt med musik og idræt, så vi er nødt til at dyrke nogle nicher,« fortæller forstander Michael Vendelboe, der også tilbyder skak, kampsport, BMX, forfatterskab, kunsthåndværk og bordtennis som linjefag.
»Vi gør, hvad vi kan for at stille kvalificerede undervisere til rådighed. For eksempel er læreren i skak træner for juniorlandsholdet, og to ud af tre bordtennislærere er også landstrænere. Vi er en boglig efterskole, men eleverne vælger os på grund af vores linjer. Det er mere forældrene, der synes, det boglige er en god ide,« siger Michael Vendelboe.
Eleverne kan interessere sig nok så meget for et linjefag – de slipper ikke for de boglige fag, som byder på flere timer end i folkeskolen.
»Nogle unge går så meget op i animation, at de bruger al deres tid på det og dropper ud af uddannelsessystemet. Vi hjælper eleverne med at holde fast i skoledelen. Samtidig sporer vi dem ind på, at der er reelle steder, de kan gå hen med deres talent og få en uddannelse,« siger forstanderen.

Animation skal være en leg
Animationslinjen kører på andet år. Kravet til eleverne er, at de har lyst til være kreative og fortælle historier.
»De behøver ikke være dygtige til at tegne. Det er de tilfældigvis i år, men man kan også modellere sine figurer eller klippe dem ud af pap og papir,« siger Lasse Smith.
Der findes regler og retningslinjer for animation. Eleverne skal blandt andet have styr på kameravinkler, så to figurer ikke pludselig bytter plads i billedet og forvirrer seerne. De skal også vide, hvor de skal placere deres nøglefigur i forhold til handlingen i en historie.
»Vi snuser til regler og metoder, men animation skal først og fremmest være en leg for eleverne. Jeg har ikke en plan for, at de skal lave et bestemt antal produktioner. Mit mål er at gøre dem så gode venner med animation, at de kan bruge det i alle mulige sammenhænge. Derfor prøver de at animere med forskellige teknikker.«
Lasse Smith har samlet foldetegningerne og vendt dem med bagsiden opad. Hvert hold trækker tre tegninger, som de skal bygge en figur i modellervoks ud fra. Reglerne er de samme: Én skaber hovedet, en anden kroppen og en tredje ben og fødder. Til sidst skal eleverne samle de tre dele foran kameraet, så der kommer en lille film ud af det.
Joachim Klyssing Jensen fra 10. klasse kæler længe for et gråt hoved med lilla øjne, gul mund og brunt strithår. Han har nøje udvalgt Tjele Efterskole.
»Jeg vil gerne på animationsskole og lære at lave spillefilm i 3D, og Tjele var den eneste efterskole, jeg kunne finde, der har en linje med animation. Jeg er fascineret af, at man kan få film til at se virkelige ud, uden at de er det,« siger Joachim Klyssing, der kommer fra Kolding.

Hver anden er en pige
Der er lige mange drenge og piger på holdet, og det overrasker skolens forstander.
»Jeg troede, at animation var for nørdede drenge, men det interesserer rigtig mange piger. Vi har i forvejen mange drenge, så det er godt for balancen på skolen med piger på animationslinjen,« siger Michael Vendelboe.
»Det er ikke sådan, at drengene læser Tarzan og pigerne Wendy. De læser alle sammen manga,« tilføjer Lasse Smith.
Manga er det japanske ord for tegneserier. I Vesten har japanske tegneserier længe været dyrket i subkulturer. I en bogstavelig oversættelse bliver manga enten til fri eller hurtig skitse eller klodset billede. Nogle vil måske mene, at den krop, Heidi Holmå Christiansen former, hører til i den klodsede ende. Andre vil sige, at den er muskuløs.
»Jeg har valgt animationslinjen for at se, om det er i den retning, jeg vil uddanne mig. Det kan jeg kun finde ud af ved at prøve,« siger Heidi Holmå, mens hun ruller tynde pølser af brunt modellervoks, som hun placerer som hår på de overarme, der bugner ud under figurens lilla T-shirt.
Halvvejs inde i skoleåret vurderer hun, at hun vil gøre alvor af det og søge ind på en animationsskole.
»Jeg har tegnet det meste af mit liv, men her lærer jeg også andre udtryksformer. Jeg kan lide at bruge mine fingre og gøre noget ud af detaljerne på mine figurer,« siger Heidi Holmå fra 10 klasse.

Stor søgning til holdet
Eleverne sætter webkameraer op, så de kan få liv i deres figurer. Filmen skal vare fire sekunder, og en af drengene siger med professionel mine, at de så skal lave 96 klip.
»Det er jeres ben, men jeg synes, det vil være sejt, hvis de kommer gående ind i billedet. Så kan kroppen måske komme rullende bagefter og hovedet dumpe ned til sidst,« foreslår Lasse Smith.
Heidi Holmå flytter lidt på figurens muskuløse overkrop og løfter sin arm højt i vejret, så den ikke er i billedet, når makkeren laver et klip på computeren. Men hun glemmer at fjerne skeen, som hun har brugt til at støtte overkroppen med, da den var på vej op ad figurens ben. Eleverne må tage klippet om. Programmet efterlader en silhuet på skærmbilledet, så de kan se præcist, hvor figuren stod på det foregående billede. På den måde kan de sikre, at figuren bevæger sig naturligt på den færdige film.
Gruppen ved siden af samler sin figur på lige under fire sekunder. Gode råd er dyre, indtil de tre piger finder på at bruge de sidste brøkdele af tiden til at lade den glade figur vinke til seerne. Men det er ikke et signal om, at Tjele Efterskole vinker farvel til animationslinjen. Tværtimod.
»Det er rygtedes i animationskredse, at vi har linjen. Vi har allerede søgning til næste år, og det er mit bedste bud, at vi må lukke for tilgangen på et tidspunkt. En computer med de nødvendige programmer koster 16.000 kroner, og det sætter en naturlig grænse for, hvor mange elever, vi kan tage ind,« siger Michael Vendelboe.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter