Mange unge oplever hvert år modløshed og depression. Lærerne skal især være opmærksom på adfærdsændringer og i særdelshed, hvis den unge trækker sig væk fra de jævnaldrendeDet var et totalt sammenbrud, hvor jeg ikke kunne overskue noget som helst. Mange gange lå jeg bare i min seng og græd. Kunne ikke sove og tænkte alt for meget over tingene. Det kunne være alt fra ”Åh nej, nu fik jeg ikke læst lektier” til ”Hvorfor har jeg det sådan?”«
Sådan fortæller Maja på 16 år om den depression, der i efteråret 2008 ramte hende med fuld kraft. På det tidspunkt gik hun i 10. klasse på en efterskole i Vestjylland. De dage, hvor Maja havde det allerværst, magtede hun hverken undervisning eller samværet med de andre unge på skolen. Hun kunne stå op og tage tøj på… for blot derefter at gå i seng igen. Der var ikke kræfter til at tage facaden på og gå ud og sige ”Hej!”, og i hendes hoved kværnede selvbebrejdelserne.
»Jeg var meget nedtrykt og vred på mig selv. Vred over at jeg ikke kunne tage mig sammen. Vred over, at jeg tog så meget af lærernes tid, og at jeg gjorde de andre elever bekymrede, fordi jeg var så meget væk fra undervisningen.«
Maja er en af de 12 unge, som jeg har interviewet til min bog ”Et spind af sorte tanker”, der har unge og depression som tema. Tidligere blev det betragtet som en lidelse, der primært ramte midaldrende og ældre mennesker. Men de senere år er der kommet mere fokus på unges depressioner. Og med god grund. Ifølge udenlandske undersøgelser vil to-fem procent få en depression i løbet af deres ungdomstid. Andre undersøgelser fortæller, at kun en tredjedel af de ramte unge søger hjælp. Det er bekymrende, fordi en depression bremser den personlige og sociale udvikling, ligesom fraværet af behandling forøger risikoen for, at den vender tilbage.

En ændret adfærd
Trætte og tomme øjne, et ansigt uden liv og en krop uden kræfter og energi… den beskrivelse rammer ofte plet, når det gælder deprimerede voksne, men sjældent, når det gælder unge i samme situation. I bogen fortæller professor Per Hove Thomsen fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, at irritation og vrede ofte er de mest iøjnefaldende symptomer.
»Der skal ingenting til, førend den unge bliver vred, smækker med dørene og lukker sig inde på sit værelse. Det er her, at det, man kalder det forsænkede stemningsleje kommer stærkest til udtryk. Små episoder – fx fra skolen – hvor den unge har følt sig overset eller trådt på, genopleves og er med til at forstærke den indre tristhed. Selvbebrejdelser hører også med i billedet, og nogen påtager sig skylden for ting, de overhovedet ikke har indflydelse på – fx at far er blevet arbejdsløs, eller at der er sult i Afrika.«
Set gennem voksenbriller er teenagere per definition besværlige. De er følsomme, nærtagende og urimelige… Ja, det er vel nærmest en del af jobbeskrivelsen. Derfor kan det også være svært at skelne imellem almindelig pubertetsadfærd og depression.
Per Hove Thomsen forklarer, at en depression indebærer en ændring af en tilstand. Som pårørende eller lærer bør man derfor være opmærksom på adfærdsændringer – og i særdeleshed hvis den unge trækker sig væk fra sine jævnaldrende.
»Hvis festinvitationer bliver besvaret med et: ”Det gider jeg ikke”, og den unge samtidig trækker sig fra sport, musikarrangementer og andre sociale aktiviteter og hellere vil sidde buret inde på sit værelse. Ja, så er det absolut et alarmsignal.«

Som en virusramt computer
For de 12 interviewede unge til ”Et spind af sorte tanker” er tilbagetrækningen fra det sociale liv et fællestræk. Det samme er den psykiske isolation. Det er, som om depressionen sætter usynlige vægge op, og den unge bliver låst inde i sit eget sortsyn. Selvdestruktiv adfærd og forskellige angstlidelser går ofte hånd i hånd med depression. Det samme gør en enorm træthed, og det man kalder kognitive vanskeligheder.
Psykolog Lisbeth Jørgensen fra Unge i psykiatriens grænseland ved Ungdomscentret i Århus forklarer i bogen, hvad sidstnævnte indebærer.
»Det bliver sværere at koncentrere sig, at være opmærksom og at huske ting. Det giver problemer i forhold til skolen, ligesom det kan virke helt uoverskueligt at læse lektier og lave afleveringsopgaver. Det er vigtigt at informere om de symptomer, så den unge ikke tror, at der er noget helt galt oven i hovedet.«
Nogle af bogens unge har frygtet, at de var ved at blive demente. Det var de heldigvis ikke. Men under en depression er hjernen træg som en virusramt computer. Ved scanninger kan man se en øget aktivitet i de områder, der er styrende for humørniveauet. Samtidig er der en svækkelse i de dele af hjernen, der er styrende for koncentration, hukommelse og overblik.

Mobning skabte negativt selvværd
De kognitive vanskeligheder plagede også Maja. Bare det at vælge mad fra buffeten på efterskolen voldte store kvaler. Hun trak sig væk, isolerede sig og brugte sin dårlige ryg som påskud for sit hyppige undervisningsfravær. Det blev taget for gode varer, indtil en lærer en dag fandt hende liggende hulkende i sengen.
»Jeg kunne ikke forklare, hvorfor jeg græd, så jeg skrev en mail til ham om, at jeg følte mig magtesløs. At det gik ad helvede til, og at jeg ikke kunne se, hvad jeg skulle være her for,« fortæller Maja med en stemme, der knækker over. Efter en kortvarig korrespondance sørgede hendes lærer for, at hun blev henvist til en psykolog, der testede hende til at have en svær depression. I samtaleterapien blev de tilbagevendende tanker om, at det hele er hendes egen skyld, udfordret og efterhånden også nuanceret. Frøene til den antagelse er blevet sået gennem de første syv år af hendes skoletid. Maja blev mobbet med sin vægt, og specielt drengene var hårde ved hende. De sagde, at hendes lår var for tykke til at være på stolen; at jorden rystede, når hun gik, og at hun kunne være stjerne i et dokumentarprogram om overvægtige. Hos hendes klasselærer var der ikke nogen støtte at hente. Hun opfordrede Maja til at vende det døve øre til drengenes ord og til at dyrke noget motion. For som hun sagde: ”Du er jo for tyk!”
Majas tilbøjelighed til at give sig selv skylden for sine vanskeligheder, er typisk for unge med depression. Det er det også, at de hæfter sig ved små og – tilsyneladende – ubetydelige fejl, fortæller Per Hove Thomsen.
»Laver de en fremlæggelse i klassen, vil de lægge mærke til ham, der gabte og overhøre den ros, de får bagefter. Gode karakterer vil blive forklaret med: ”Jeg var nok heldig!” Den tendens er i vid udstrækning medfødt, men kan blive forstærket af ydre påvirkninger. Det kan være mobning, flytning, skilsmisser og andre belastende begivenheder.«
Der er ikke nogen generel sammenhæng mellem ydre belastninger og depression. Det afhænger af den indre sårbarhed. Sagt på en anden måde… det, der slår nogen omkuld, vil prelle af på andre, der er udstyret med et mere robust sind.

Lærere ved mest!
Unge med depression er sjældent selv klar over, at de har lidelsen. I stedet vil de måske klage over ondt i maven, hovedpine og en vedvarende træthed. Eller som i Majas tilfælde lukke sig inde med en tung tristhed og en konstant strøm af tårer. Hos andre – måske især drenge – er vrede, tendens til at slå på eller ødelægge ting eller direkte voldelig adfærd det mest iøjnefaldende symptom. Lærere spiller en vigtig rolle i at få opsporet disse unge og at støtte dem i at søge behandling. De er også tit de bedste til det. Ifølge undersøgelser af unges trivsel ved det pædagogiske frontpersonale nemlig som regel mere end forældre om, hvordan den enkelte unge har det inderst inde. Og med den tætte kontakt efterskolelærere har til deres elever, er de i særklasse.
Der er ikke nogen standardbehandling for depression, men som udgangspunkt behandles lette depressioner med samtaleterapi, mens det i sværere i tilfælde er nødvendigt at supplere med medicinsk behandling. Det var det i Majas tilfælde. Efter nogle måneders indkøringsvanskeligheder begyndte medicinen at gøre sin virkning, og hun formåede at fuldføre sit efterskoleophold. Hun roser skolen for dens måde at håndtere hendes sygdom på. Fx fik hun lov til at være nogle dage hjemme hos sine forældre, når hun havde brug for en pause.
»Jeg er lige begyndt på gymnasiet, og det går godt både med at koncentrere sig i timerne og med at snakke med folk. Der er stadig dage, hvor jeg falder ned i nogle sorte huller, men alt i alt synes jeg, det går fint nu.«


Per Straarup Søndergaards
”Et spind af sorte tanker – om unge og depression”  er udkommet på Turbineforlaget. Se mere på www.perstraarup.dk og
www.turbineforlaget.dk

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter