Ideer til billedkunst

Dato: 22. November, 2011
Anmelder: Bodil Christensen , seminarielærer

Bog titel: Ideer til billedkunst

Under titel: 100 ideer til billedkunst i overbygningen

Forfatter: Vibeke Riisager Bargfeldt & Christina Haufort Lindsdell

Forlag: Gyldendal, Emne:Billedkunst, Antal sider: 108 Sider
Man kan med fordel planlægge sin undervisning i billedkunst efter Fælles Mål 2009, der nøje gør rede for, hvilke færdigheder eleven skal udvikle. Læser man i Fælles Mål lyder det meget omstændeligt, meget kedeligt, tørt og vanskeligt at forene målbeskrivelserne med et kreativt fag, som eleverne ofte har valgt fordi de gerne vil ”lave kunst” og udtrykke sig på forskellig vis.

Her er bogen ”100 ideer til billedkunst i overbygningen” er en fantastisk hjælp til billedkunstlæreren, der ofte kan have svært ved at ramme balancen mellem de faglige mål, elevernes mål og de fysiske rammer på passende vis. Her får man ikke blot 100 ideer, man får 100 ideer, der har en mening, et mål og et billedfagligt indhold.

Der indledes med en materialegennemgang, så man ved, hvilke akvarelfarver man skal vælge, hvilke lertyper der kan anvendes, og hvor man kan finde mere viden om sampling.

Herefter er billedideerne inddelt i emner (portræt, masker, croquis, fotokunst, happenings, parafraser, museumsbesøg, i fodsporet af kunstnerne og meget mere). Der er et indeks, hvor ideerne er inddelt efter materialer (ler, blyant, tråd, net, collage) og så kommer 100 sider med gode ideer. Hver side er organiseret med overskrifterne: Materialer (så man ved, hvad man skal bruge gennem hele forløbet), Fremgangsmåde (der også har gode forslag til brug af kunsthistorien og klassiske og moderne kunstneres værker) og tips hvor der er en række ideer, der måske også kunne være interessante.

Hver gennemgang slutter med forslag til udstilling, evaluering eller fremvisning på en eller anden vis. Alt har sin basis i Fælles Mål, og det er med gode billedeksempler. Mange efterskolers billedkunstværkstedselever har bidraget med afprøvning af de gode ideer.
Det er motiverende, inspirerende, engagerende, smukt og stilrent.
Det er er en bog i A4 format, der virkelig har billedkunstformat.
UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneSkovskolenKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser