Fælles bedste
Frihed til fælles bedste
En oppositionel stemme fra fortiden.
Om Grundtvigs frihedsbegreb.
Aarhus Universitetsforlag.
2008, 685 sider
Dette er ikke bare en stor bog, men også en god bog. Stor henviser her til volumen (næsten 700 sider) og god; til det at være altomsluttende. Kritikere har ment, at den koger videre på den grundtvigianske ursuppe, hvor alt progressivt såsom socialisme, reformpædagogik og kvindefrigørelse bliver hældt ned. Grundtvig bliver herved tandløs – suppeslubrende.
Men uanset; denne suppe styrker altså alle os, der oplever manglende interesse og viden om livsoplysning og folkelig dannelse.
Ingredienserne er ikke overraskende uden skarpe krydderier, men de kendte er der alle sammen. Denne bog hører hjemme i et lærerhjem – den dækker det hele, kan læses i små portioner og glider velformuleret ned. En samling, så vi ikke glemmer Grundtvigs unikke bidrag til dansk pædagogik og åndsliv.