Turbo på efterskolernes indsats over for unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet!
Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller har aftalt at afsætte i alt 20 mio. kr. til en særlig indsats for unge, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet eller gennemføre den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. De unge skal sikres bedst mulige opbakning fra voksne mentorer, de i forbindelse med et efterskoleophold har fået tillid til.
Aftalen kommer i stand som en anerkendelse af den indsats efterskolerne allerede gør for at integrere flygtninge og indvandrerunge og skabe møn-sterbrud for unge med en socialt belastet baggrund.
Midlerne skal bl.a. bruges til at skabe den bedst mulige overgang fra efter-skolernes nære elev-voksen relation til opfølgning og støtte af den unge, der er i beskæftigelse eller i gang med en erhvervsuddannelse.
På efterskolerne skal der uddannes et korps af mentorer, der både under efterskoleopholdet og i forlængelse deraf opbygger en tæt kontakt med de udsatte unge, og støtter dem personligt, socialt og fagligt, både medens de er på efterskolen og i deres videre forløb, så frafald så vidt muligt forebyg-ges.
Efterskoleforeningens formand Troels Borring udtaler: ”Efterskolerne glæder sig meget over den anerkendelse, der hermed fra politisk hold vises vore resultater med de unge. Efterskolerne er parate til at påtage sig dette yderligere sociale ansvar – og midlerne giver mulighed for at sætte turbo på indsatsen.”
Yderligere detaljer om projektet kan fås hos
Integrationskonsulent i Efterskoleforeningen Maren Ottar Hessner 5194 2596 / 4123-1652 eller hos sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen 4043-6220.