DM i Sangskrivning 2012
Vinderen af årets DM i Sangskrivning er fundet
Førstepladsen og 10.000 kroner til en pladeindspilning gik til Peter Meldgaard alias P.Tall fra Kastanievej Efterskole for sangen "Folk Snakker Meget".
Andenpladsen og to Roskilde-billetter gik til duoen Fokal fra Askov Efterskole for sangen "Noget om Noget"
Tredjepladsen og et gavekort på 500 kroner til TP Music er gået til elever fra Femmøller Efterskole for sangen "Mr.Goodvibe"
Efterskoleforeningen ønsker vinderne stort tillykke og takker samtidig for de mange fede, sjove og kreative sange, som efterskoleelever fra hele landet har sendt ind.
Vi høres ved til DM i Sangskrivning 2013! Deadline for deltagelse er 1. maj!
Hør alle finalisternes sange
Frida Lilli fra Flakkebjerg Efterskole. Lyt
Duoen Vildt kikset (Gustav Emil Bresler og Frederik Emil Bang) fra Langelands Efterskole med sangen Seksualundervisning. Lyt
Kastanievej Efterskoles musikhold med sangen Noah. Lyt
Thea fra Elbæk Efterskole med sangen What direction. Lyt
Zaina Jouret fra Ubby Fri- og Efterskole med sangen Last call home. Lyt
Musikhold 2 fra Faxehus Efterskole. Lyt
Johnas-K fra Nørre Åby Efterskole med sangen En syg verden vi lever i. Lyt
Sebastian Toft fra Oure Efterskole Sport og Performance med sangen Bellator. Lyt
Simon og Johannes fra Oure Efterskole Sport og Performance med sangen City Lights. Lyt
Marius Mølsted Dahl, Frida Rolskov Pedersen & Laura Eske Stausbøll Madsen fra Ryslinge Efterskole med sangen Break. Lyt
Maria Møller fra Sydvestjyllands Efterskole med sangen The light you make me see. Lyt
Marie Andrea Darre Jensen og Anna Sofie Fornitz Vording fra Vesterdal Efterskole med sangen Like no one I've known. Lyt
Hør alle 92 deltagersange på www.efterskoletube.dk
______________________________________________________________________
Om konkurrencen
Det gælder om at skrive en god sang, og du vælger selv genren. Vær kreativ og giv noget af dig selv. Så betyder det mindre om sangen er meget kompliceret og professionelt indspillet, eller om du har indspillet den på dit værelse med din roomie, en guitar og din smartphone.
Sidste år vandt Amanda Bøg konkurrencen, og hun har siden udgivet en EP med sin egen musik. Læs mere.
Sådan gør du
Upload en video på youtube.com med din sang senest 1. maj. Det kan være en video med et billede og et lydspor, eller du kan vælge at fremføre sangen ”live” i videoen.
Sangen skal helst ikke være længere end 3-4 minutter.
Det er vigtigt at du skriver ordet "sangskrivning", samt hvilken efterskole du går på i beskrivelsen. Så dukker videoen automatisk op på efterskoletube.dk/sangskrivning2012. Her kan du høre og kommentere alle deltagersangene.
Få inspiration hos sidste års finalister
Hvad er en god sang? Se hvad juryen siger.
Jury
Juryen består af:
- Lau Højen, forsanger i Carpark North
- Lucia Odoom, vært på Det Elektroniske Barometer
- Per Wium, bandcoach
- Pelle Møller, rapper og projektkoordinator på Rapolitics.org
Læs mere om juryen
Jurymedlem Lau Højen fra Carpark North siger:
”Efterskoleelever er for mig at se elever i et hyper-kreativt og hyper-socialt miljø, hvor man ikke kan undgå at smitte hinanden med gode idéer. Og så har de unge trods deres unge alder ofte et håndværk, som er mere end nok til faktisk at producere noget interessant.”
Andre sangskrivningsprojekter
På DR's website www.dr.dk/sangskriver kan man uploade sin sang og få den bedømt af månedens mentor med mulighed for, at den bliver spillet i radioen.
Desuden afholdes der hvert år en sangskrivningskonkurrencens i forbindelse med Spil Dansk dagen. Læs mere.
Illustration til DM i sangskrivning for efterskoler
Simon Seindal, efterskoleelev, har tegnet illustrationen til DM i sangskrivning for efterskoler. Det er tilladt at bruge illustrationen i presseomtale af projektet med oplysning af Simons navn.
Hent illustrationen stort format
Hent plakat for konkurrencen (pdf)
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til konkurrencen kontakt informationskonsulent Sune Kobberø, 3317 9583, sk@efterskoleforeningen.dk