December 2011
Adgangsnøglen - Basiskursus og diplommodul efterår 2012 - Optagelse.dk og optagelseskriterier - Ungepakkens Midtvejsevaluering om uddannelsesparathedshedsvurdering - gruppevejledning
Ny hjemmeside for elever og vejledere på ug.dk, hvor man kan se hvilke videregående uddannelser, fagene på en gymnasial studieretning kan give adgang til.
Adgangsnøglen
Der er nu sat nye datoer for Basiskurset i Vejledning samt for diplom-modulet Vejledning i Efterskolen efteråret 2012.
Mere info samt tilmelding
I år er der kommet et nyt afkrydsningsfelt i Optagelse.dk
Hvis eleven ikke opfylder optagelseskriterierne, men ellers vil kunne vurderes uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, skal I sætte et flueben/kryds der.
Teksten lyder: Eleven opfylder ikke optagelseskriterierne
Under vejlederkommentar et andet sted i Optagelse.dk skal der angives hvorfor eleven ikke opfylder optagelseskriterierne.
Det kan være en elev som ikke har tilstrækkelig mange år med fransk/tysk, har gået på en eksamensfri skole i 9. klasse eller går i en prøvefri 10. årgang i år mv.
”Halvdelen af alle uddannelsesparathedsvurderinger af unge omstødes. Børne- og undervisningsministeren vil drøfte de mange omstødninger med gymnasierektorerne, KL og Ungdommens Uddannelsesvejledning.”
Ovenstående tekst er taget fra Børn- og Undervisningsministeriet pressemeddelelse om Midtvejsevalueringen af Ungepakken.
Læs mere
En disciplin som har ligget i skyggen af de individuelle samtaler, men som er på vej frem, og nu er et nyt koncept er kommet på gaden: WATCH-programmet
Anmeldelse:
WATCH, et akronym for What Alternatives? Thinking - Coping - Hoping, er udviklet på Island af tre vejledere og undervisere med rødder i universitetsverdenen og som er stærkt inspireret af Norman E. Amundson.
WATCH er et koncept, hvor tilgang, form og indhold er nøje gennemtænkt, og håndbogens opbygning tilstræber at dygtiggøre vejledere i gruppevejledningens kunst og øge deres opmærksomhed over for unge, der er i risiko for at forlade uddannelsessystemet i utide - uanset om det er i grundskolen, på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser.
Fundamentet for hele WATCH-programmet er, at den unge via gruppevejledningen oplever ikke at være den eneste i hele verden, der tumler med problemer, og gennem synergierfaringer således at indgyde håb for fremtiden og styrke den unges mestringsevner.
Grundforudsætningen for dette er, at vejlederen tager ansvaret på sig som den anerkendende facilitator, der møder de unge med tydelig empati med fokus på deres vækstpunkter - og ikke mindst hjælper dem med at sætte realistiske mål.
Læs om erfaringer med at bruge WATCH