Vejlederkonferencen på Vingsted 2011
Husk at sætte kryds i kalenderen d. 19. og 20. september.
Program er under udarbejdelse og er klar i maj måned.
Kender du disse hjemmesider om uddannelse?
Som vejleder har man brug for at kunne orienterer sig i mange fora og vide hvor man kan hente hjælp.
Se en meget overskuelig oversigt over hjemmesider der har med uddannelse (og dermed vejledning) at gøre.
Forløb på efterskole som kan gøre elever uddannelsesparat
Efterskoleforeningen indbyder alle interesserede skoler til at deltage i et udviklingsforløb, ”Parat på efterskole”, hvor vi sammen får udviklet inspirerende modeller for forløb i efterskolen tilpasset forskellige typer ”ikke-uddannelsesparate” unge.
Og der er stadig ledige pladser….
Læs mere
Der ligger nu en komplet liste over efterskolernes vejledere. Den ligger både som en pdf-fil og en excel-liste. Listen er bl.a. til brug for regionernes vejlederudvalg.
Ud fra listen kan man bl.a. uddrage, at der er i alt 497 efterskolevejledere, 42 % mænd og 58 % kvinder, samt at 9 efterskoler køber al vejledning i et UU-center.
Listen ajourføres 2 gange årligt.
I er velkomne til at sende rettelser ind så snart der er sket ændringer. (eller hvis I opdager fejl)
Sendes til lbj@efterskoleforeningen.dk
Forældre spiller en vigtig rolle i deres børns valg af uddannelse og job og mange forældre vil gerne hjælpe deres børn med valget.
UddannelsesGuiden lancerer nu en guide, der på en nem og overskuelig måde klæder forældrene på til opgaven.
Nu får forældrene deres egen selvstændige indgang på UddannelsesGuidens forside. Her kan de få et opdateret overblik over uddannelsessystemet, så de er bedre klædt på til at gå i dialog med deres børn om fremtidens udfordringer.
Læs mere
Forældre som ikke underskriver uddannelsesplanen med Nem ID, skal på anden skriftlig vis tilkendegive deres accept.
Dette kan gøres ved, at de underskriver et udprint af uddannelsesplanen eller sender en mail til efterskolen, hvor der står elevnavn, uddannelsesønske(r), ungdomsuddannelsesinstitution(er) og evt. kommentar
Usikkerhed om journalnummer i Optagelse.dk
-fra December Nyhedsbrev
Da der har været usikkerhed omkring emnet, som blev omtalt i Efterskoleforeningens sidste Vejledningsnyhedsbrev under overskriften: De kommende 10. klasses-elever og Optagelse.dk, følger her en uddybning:
Læs mere
OBS. Grundet ændret procedure er nedenstående tekst fra det ekstra ordinære Vejledningsnyhedsbrev, udgivet d. 11.februar 2011.
Elever, der i dette skoleår går på en 10. årgang (uden prøver) og som søger en ungdomsuddannelse, anses for ikke at søge direkte efter grundskolen (9.kl.)
Disse elever skal derfor ikke parathedsvurderes af jer som efterskole, men optages på den ønskede uddannelse, jvf. reglerne herom for den pågældende uddannelsesretning.
Evt. Jævnfør Optagelsesbekendtgørelsen Kap. 5, stk1, 2 og 3.
I Optagelse.dk skal vejlederen erklære disse elever for uddannelsesparate. Vejlederen skal i vejlederens kommentarfelt skrive, at der ikke er givet en egentlig uddannelsesparathedsvurdering, men at eleven kommer fra et prøvefrit 10 skoleår, og derfor søger om optagelse efter skolens almindelige regler.
Bemærk at elevens afgangskarakterer fra 9. klasse skal hentes ind/tastes ind.
Uddannelsesplanen kommer herefter direkte til den søgte ungdomsuddannelse, som herefter vil behandle elevens ansøgning jvf. reglerne herom for den pågældende uddannelsesretning.
Forslag til tekst i vejlederkommentar-feltet i Optagelse.dk:
”Denne elev går i dette skoleår i en prøvefri 10. årgang, og er derfor ikke vurderet for uddannelsesparathed.”
Karakteroverførsel i Optagelse.dk
Hvornår kommer 9. klasses afgangskarakterer fra sidste skoleår ind i Optagelse.dk?
Der er lavet ny procedure for overførsel af 9. klasses afgangskarakterer fra 2010.
Det er nu de enkelte skoler, der skal eksportere/overføre karaktererne over i Optagelse.dk og de bestemmer selv tidspunktet. Dog er sidste frist sat til d. 11. februar.
Læs mere