Unge universitetsstuderende fra flere forskellige steder i verden på din efterskole
I skoleåret 2010/11 starte et nyt projekt op mellem danske efterskoler og AIESEC. Projektet involverede unge universitets studerende fra hele verden, der kom for at undervise i emnerne menneskerettigheder, racisme og kulturel integration.
Deltagende efterskoler i skoleåret 2010/11 Sydvestfyns Efterskole, Lundby Efterskole, Skals Efterskole, Ranum Efterskole, Skovlund Efterskole, Vittrup Efterskole, Frijsenborg Efterskole, Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole og Fjordvang Ungdomsskole, Vostrup Efterskole
Deltagende skoler i skoleåret 2011/12 Hardsyssel Efterskole, Onsild Efterskole
Hvordan deltager min efterskole i kommende skoleår Tilstede i over 107 lande og med over 45.000 medlemmer er AIESEC verdens største organisation for og af universitetsstuderende. Med fokus på at være en platform hvor unge kan udvikle deres lederskabsevner tilbyder AIESEC unge mennesker muligheden for at være ”global citizen”, ændre verden og at få evner og erfaring, som har betydning i dag.
Samarbejdet med AIESEC stræber imod at tilføre efterskole eleverne et internationalt perspektiv samt at skabe et kulturmøde på efterskolerne. Målet for projektet er at samle en gruppe af praktikanter fra forskellige dele af verden, som kan rejse rundt til forskellige efterskoler og blive hvert sted en uge eller to ad gangen. Hvad de studerende skal lave på skolerne er op til skolerne at aftale med de studerende.
De internationale studerende kan komme fra ethvert af AIESECs 107 medlemslande, da international praktik er hovedaktiviteten inden for AIESEC. Disse unge mennesker vil gerne udvikle deres kulturelle viden for eksempel gennem erfaring med den danske kultur samt udvikle deres evne til at undervise samtidig med at de interagerer med de danske elever.
De internationale studerende vil blive i Danmark i minimum seks uger, afhængig af interessen fra skolerne. Der er ikke nogen begrænsning på hvor mange studerende AIESEC kan tilbyde skolerne, det hele vil afhænge af hvor mange skoler, der er interesseret og kan forpligte sig som partnerskole i projektet ved at tage en studerende i minimum seks uger (model A) eller en gruppe på fire praktikanter i minimum en uge (model B) men gerne mere.
Projektet – trin for trin i hovedtræk
1. Efterskolerne viser interesse ved at skrive til jcj@efterskoleforeningen.dk og efterskolerne vil herefter blive kontaktet af AIESEC (senest oktober 2011 for studerende i foråret og marts 2012 for studerende i september 2012)
2. De studerende bliver udvalgt fra AIESECs database og ansøgninger om visa starter (november/december2011 eller april-maj 2012)
3. Efterskolerne og de studerende forbereder indholdet af ugerne sammen (januar-februar eller juni-august 2012)
4. De studerende ankommer til Danmark start marts eller start september 2012.
5. Evalueringen foregår mellem AIESEC og efterskolerne
Pris
Omkostningerne i forbindelse med projektet vil for efterskolerne udover kost og logi i skoleåret 2011/12 være på
3000,- pris til AIESEC (eksklusiv moms)
200,- /uge i lommepenge
Minimums pris for model A: 4.200kr pr. studerende for seks uger + transport til og fra lufthavnen (6 uger x 200,- + 3000 (excl. VAT)
Minimums pris for model B: 2.800kr for fire studerende pr. uge + transport (4 studerende x 200,- + 2.000,- (excl. VAT)
Model B er kun mulig hvis der er andre skoler, som vil dele de studerende, da de skal være her i minimum seks uger.
Hvis din efterskole er interesseret i at modtage en eller flere unge studerende fra forskellige steder i verden i en eller flere uger i skoleåret 2011/12 så kontakt venligst Jakob Clausager Jensen jcj@efterskoleforeningen.dk, der sørger for kontakten mellem AIESEC og efterskolerne.
For yderligere information om AIESEC Denmark, www.aiesec.org