Uddannelsesparathed
Projektet er et initiativ, som skal bidrage til at sikre uddannelsesparathed. Baggrunden for initiativet er Ungepakke II og kravet om at kommunerne skal etablere et tilbud til elever, der ikke kan erklæres uddannelsesparate. Tilbuddet kan blive til kortere efterskoleforløb for denne gruppe elever. Projektet er et eksempel på samarbejde mellem kommuner og efterskoler, som muligvis vil være en model for andre typer samarbejde.
Uddannelsesparathed ... "Begrebet uddannelsesparathed består af de unges “faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse”, henholdsvis en gymnasial eller en erhvervsuddannelse, jævnfør Undervisningsministeriet (2010). Der er her grund til at være opmærksom på den helt centrale formulering af “nødvendige”. Kunststykket er at få vurderet, om de “nødvendige” forudsætninger er til stede. En sådan vurdering må tage højde for mange forhold. Det er helt centralt, hvilke læringsmuligheder de unge har haft i grundskolen, og hvilken ungdomsuddannelse den unge ønsker at gå i gang med. Hvad der er “nødvendigt”, er således ikke muligt på forhånd at fastlægge definitivt."
Sådan beskriver Undervisningsministeriet kort begrebet, i materialet "Klar, Parat, Uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed". Som det fremgår af teksten, har vi at gøre med et særdeles komplekst begreb, med mange del-elementer og mindst lige så mange mulige fortolkninger og kontekstuelle forbehold.
Grundlæggende handler arbejdet med uddannelsesparathed om, at gøre unge mennesker kompetente til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse - fagligt, socialt og personligt. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver en vis nødvendig faglig viden, visse nødvendige evner i forhold til selvstændig og social ageren og bestemte holdninger i forhold til det 'at gå i skole' og læring som sådan hos den enkelte unge. For langt de fleste unges vedkommende er de nødvendige forudsætninger på plads efter endt 9. eller 10. klasse, fortæller statistikken omkring antallet af unge vurderet ikke-uddannelsesparate (UVM), men frafaldsstatistikkerne siger noget andet - frafaldet er stadig alt for stort på mange uddannelsesinstitutioner.
Lovgivningen siger, at alle unge skal uddannelsesparathedsvurderes efter endt 9. og 10. klasse. Er man en gang blevet vurderet uddannelsesparat, er man det også, selvom man falder fra en ungdomsuddannelse af den ene eller anden grund. Ikke desto mindre vil en del af de såkaldte frafaldselever nok i realiteten have behov for de samme tilbud som de såkaldt ikke-uddannelsesparate unge. Vi lader kategorier være kategorier her, og taler om uddannelsesparathed i bred forstand.
Uddannelsesparat på efterskole
Uddannelsesparathed handler principielt om, at kunne gå på ’tre ben’; det kognitive, det faglige og det relationelle (prof. Per Schultz Jørgensen på www.ug.dk). Hvilket ben der er sværest at balancere på, kan være meget forskelligt fra ung til ung, i kraft af deres forskellige forudsætninger og eventuelle problemer - psykisk, socialt, fagligt, familiemæssigt etc. Efterskolen skal selvfølgelig også arbejde med alle tre ’ben’, men vi skal være særligt opmærksomme på, at det ofte er de relationelle kompetencer, de unge har det svært med, hvilket netop gør overgangene i uddannelsessystemet vanskelige.
Pædagogisk forskning og statistisk dokumentation påviser, at et efterskoleophold virker som brobygger til videre uddannelse (jfr. Dannelse der virker” (Klim, 2011) samt Capacent-undersøgelse lavet for Efterskoleforeningen).
Efterskoleelever er i høj grad uddannelsesrobuste – mere afklarede, motiverede og bedre forberedte til gennemførsel af ungdomsuddannelse. Et år på efterskole er således i sig selv med til at gøre de unge uddannelsesparate og dermed mindre frafaldstruede.
Dermed ikke sagt, at intet kan gøres bedre. Eleverne i efterskolen vil i høj grad nyde godt af, et tydeligere fokus på, hvad det er for krav og forventninger de vil møde i ungdomsuddannelserne, efter endt efterskoleår. En sådan forberedelse vil mindske det chok som mange unge oplever, når de starter på en ungdomsuddannelse – personligt, socialt og fagligt.
Kommunikationschef Jacob Christiansen konkretiserer de elementer som man på på Roskilde Tekniske Skole ser skal til, for at unge er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse:
- Eleven skal ville deltage og have lyst til at lære.
- Eleven skal kunne tage ejerskab for sin uddannelse og være motiveret.
- Eleven skal vide noget om den uddannelse han/hun søger ind på og gerne have deltaget i introduktionskurser, erhvervspraktik, brobygning eller lignende.
- Eleven skal have et vist fagligt fundament med henblik på at kunne lære videre.
- Eleven skal have mødedisciplin og lyst til at indgå i og bidrage til fællesskabet på sin nye skole.
Det betyder at efterskolen skal være opmærksom på, at forberedelsen til ungdomsuddannelsen i efterskoleåret inkluderer:
Fagligt
- Almindelige faglige/boglige forudsætninger, som kan bruges i forskellige sammenhænge
- Læringspotentiale - en faglig og mental (selv)bevidsthed hos eleven som ungdomsuddannelsen kan bygge videre på
Personligt
- Motivation
- Selvtillid - viljen til at fastholde og nå mål
- Handlekompetence – evnen til selvstændigt at vælge og træffe beslutninger, herunder at kunne vurdere egne evner og træffe valg ud fra det
- Reflektion omkring attitude, hygiejne, sprog, misbrug, handicaps/sygdom/allergi
Socialt
- Relationskompetencer, så som evnen til at etablere, udvikle og fastholde relationer til kammerater, lærere, vejledere m.fl., herunder empati
- Evne til at indgå i forpligtende fællesskabe, herunder at indgå i faglige/projekt samarbejder.
- Evne til at håndtere konflikter
Brobygning og eventuelt et udvidet samarbejde med lokale ungdomsuddannelser (fx meritgivende brobygning) er en oplagt del af forberedelsen til ungdomsuddannelsesverdenen. Flere efterskoler har gode erfaringer med dette.
Vejledning og herunder samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er et helt centralt element omkring alle unge i efterskole. Efterskolerne skal være særligt opmærksomme på et godt samarbejde med UU, når det handler om unge, der enten ikke er uddannelsesparate eller som er faldet fra en ungdomsuddannelse.
Læs mere om ”det gode samarbejde” (Efterskoleforeningen og UUUC)
Regler og rammer for et efterskoleophold
Der gælder ikke særlig lovgivning omkring et ophold på efterskole for ikke-uddannelsesparate eller frafaldselever. Også her gælder Lov om Frie Kostskoler.
Et almindeligt et-årigt efterskoleophold for en ikke-uddannelsesparat ung eller en ung der er faldet fra en ungdomsuddannelse og trænger til at blive ’samlet op’ kan eventuelt støttes økonomisk af kommunen, der kan vælge at hjælper den unge med egenbetalingen – typisk mellem 1000 og 1500 kr. om ugen. Kommunen kan også vælge at støtte den unge med mentorvirksomhed under opholdet på efterskolen, eller støtte en udvidet kontaktlærer-ordning – en ”fortrolighedsperson” – der kan hjælpe den unge i udviklingen af sociale og personlige kompetencer. Det tætte forhold mellem lærere og elever er en vigtig del af et efterskoleophold, og i høj grad medvirkende til at styrke den unges selvtillid og evne til at håndtere konflikter og modgang.
Se iøvrigt Vejledningsloven