- MAD OG MÅLTIDER
”Hvordan er skolens økonomiske prioriteringer i forhold til mad og måltider?”
Ledelsen bør overveje ud fra hvilke kriterier, man vil se på prioriteringer af mad og måltidsområdet.
Hvad er baggrunden for skolens nuværende prioriteringer?
- Betydning for de unges udvikling og velvære generelt?
- Betydning for læring?
- Profilering?
- En del af skolens samlede sundhedsindsatser?
- Andet?
Hvad ønskes prioriteret i fremtiden og hvorfor?
Hvem inddrages i beslutningerne om prioriteringer og på hvilke områder?
Hvordan?
- Sammenligning med andre efterskoler af samme størrelse
- På baggrund af evidensbaseret forskning i mad og måltider
- Inddragelse af elever og personale
- Inddragelse af bestyrelse
Eksempler på områder til overvejelse:
Budgetramme for kost
Fysiske rammer
Indkøbspolitik – holdning
Ansættelser/timeforbrug
”Hvordan kan køkkenet(mad og måltider) blive en del af skolens profilering?”
Sundhed er nærmest blevet et mantra i disse år. Det trækker kommende eleverne til, når man som skole arbejder med sundhed. Rigtig mange forældre er opmærksomme på efterskolens holdning til mad og måltider. Derfor er der også god skoleøkonomisk fornuft i at give dette felt opmærksomhed.
Dette kræver, at skolen arbejder med sundhedspolitik internt, så der ligger seriøse overvejelser bag profileringen af sund efterskole.
De fleste efterskoler tilbyder nu 6 måltider om dagen. Hvis skolen ønsker en yderligere profilering af sundhed, kræves yderligere indsatser og tiltag. Ideer til dette kan ses andetsteds i materialet. Nedenstående er alene eksempler til profilering.
Hjemmeside
På hjemmesiden kan skolens sundhedspolitik, herunder mad- og måltidspolitik synliggøres.
Der kan lægges fotos ind af ugens vinder-ret, ugens køkkenelever, mellemmåltider, en hyggelig pyntet spisesal.
Der kan oprettes en elektronisk opskriftsbog med billeder af skolens hofretter, så elever og forældre inspireres til sund mad derhjemme.
Synliggørelse i det daglige
Der kan fx nedsættes madudvalg, udsmykningsudvalg, festudvalg osv., så køkkenpersonalet, køkkenet og spisesalen, maden og måltiderne bliver en større del af skolens pædagogiske område. Dermed får mad og måltider en større værdi for alle på skolen, hvilket også vil øge elevernes oplevelse af vigtigheden af mad og måltider i et sundt liv.
Når eleverne inddrages og involveres, bliver de ofte mere stolte af deres arbejde i køkkenet og bliver gode ambassadører.
Kantinediplomet
”Kantinediplomet" er udviklet af UC syd i samarbejde med Fødevarestyrelsen, og er et led i at udvikle og forbedre madens kvalitet på offentlige og private arbejdspladser og samtidig give personalet et kompetenceløft. Målet er, at den mad der serveres i kantiner lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad. Der lægges vægt på, at mad udover sit ernæringsmæssige indhold også rummer en kulturel og social betydning.
Når skolen har opnået Kantinediplomet, kan diplomet anvendes i skolens profilering. Et bevis på, at skolen serverer sund og ernæringsrigtig mad efter Fødevarestyrelsens anbefalinger. (Det er ikke gratis.)
Læs mere på www.kantinediplomet.dk
”Hvordan kan skolen støtte op om køkkenets arbejde med mad og måltider?”
Ledelsen må i samarbejde med personalet fastsætte skolens politik omkring mad og måltider, så alle er enige og klar over, hvad der arbejdes mod og hvorfor. Dette er en forudsætning for køkkenets videre arbejde med mad og måltider.
Nedenstående er eksempler hvorpå skolen/ledelsen kan være med til at støtte op om køkkenpersonalets arbejde med udvikling omkring mad og måltider.
Rammer for måltider
Ledelsen, køkkenet og lærerne bør afstemme forventningerne til måltidernes længde og forløb, da dette er af stor vigtighed for de unges oplevelse af måltiderne. Skal det være bespisning eller affordring?
Hvilke regler skal gælde, og hvad er forventningerne til køkkenpersonalets og lærernes roller og opgaver i forbindelse med måltiderne?
Hvilke forventninger er der til det æstetiske niveau, bæredygtighed, madniveauet generelt?
Hvilken prioritering skal området have?
Møder med køkkenpersonale
Ledelsen kan løbende holde møder med køkkenpersonalet, så målene fastholdes, pædagogikken udvikles og problemer og udfordringer løses. Inddrag evt. både enkelte interesserede elever og lærere i dette arbejde.
Prioritering tid og rum til udvikling af dette område såvel som til andre pædagogiske områder, hvis der ønskes forandringer.
Af emner kan nævnes: Pædagogiske udfordringer, etablering af fx madudvalg, kurser for køkkenpersonaler, kontaktgruppesnakke om mad og måltider, årsplaner m.v.
”Hvordan kan skolen støtte op om køkkenets arbejde med de unge?”
Ledelsen må i samarbejde med personalet fastsætte skolens politik omkring mad og måltider, så alle er enige og klar over, hvad der arbejdes mod, hvorfor og hvordan det tænkes udført rent pædagogisk. Dette er en forudsætning for køkkenets videre arbejde med de unge.
Nedenstående er eksempler:
Elevinddragelse i køkkenarbejdet
Køkkenpersonalet skal være indforstået og kunne se vigtigheden af inddragelse af de unge, hvis det skal lykkes.
Det er vigtigt at samtale med køkkenpersonalet, så de reflekterer og forholder sig til, hvornår de unge har mulighed for uddannelse, og hvornår de blot er arbejdskraft. Begge dele er nødvendige, når køkkenet skal fungere.
Pædagogisk udvikling af køkkenpersonalet
Ledelsen skal overveje, hvordan skolen ønsker køkkenpersonalets samvær og arbejde med de unge i køkkenet. De fleste køkkenpersonaler er ikke pædagogisk uddannede, så måske kræves gode snakke om forventninger til kommunikation, undervisning m.v. Interesserede lærere vil med fordel kunne inddrages.
Netværksmøder med andre efterskoler, hvor pædagogiske emner og problematikker vendes.
Besøg på andre skoler så personalet i praksis kan se, hvordan der arbejdes med de unge i køkkenet på andre skoler.
Kurser og videreuddannelse af køkkenpersonalet, så de får pædagogiske aspekter på deres køkkenpraksis.
Det er vigtigt at lytte til køkkenpersonalets bekymringer, udfordringer og erfaringer, da de bedst kender dagligdagen, så der bliver et godt samarbejde omkring det fælles mål.
Til top
- MOTION
Efterskolens mål med motion må fortrinsvis være at give de unge gode oplevelser og erfaringer med fysisk aktivitet, så interessen fastholdes - også efter endt ophold. Vi må derfor tilstræbe, at de unge gennem handleerfaringer opnår viden og forståelse for motionens betydning for sundhed, velvære og trivsel. De unges erfaringer med fysisk aktivitet – både fysisk og mentalt - er meget forskellig. Dette er væsentligt for vores overvejelser før, under og efter igangsætning af aktiviteter for og med de unge.
Velvidende at unge ikke skarpt kan opdeles i ”Aktive” og ”Ikke så aktive”, er afsnittet alligevel opdelt, da udgangspunkterne kan være meget forskellige. ”Ikke så aktive” unge behøver fx ikke at være kendetegnet ved mangel på motivation eller gode erfaringer med bevægelse, men blot andre interesser.
Det gælder dog for skolens ansatte, at idrættens værdier på skolen og idrætten som dannelsesfag med fokus på fx udvikling af handlekompetence, egenomsorg og fællesskab er vigtigt at forholde sig til. Desuden er i talesættelse af disse værdier for alle målgrupper af elever afgørende for at opnå de fælles mål og for en større forståelse af skolens rammer og pædagogik i forhold til motion.
”Aktive”
På idrætsefterskoler og skoler med megen fysisk aktivitet kan det være givtigt ind i mellem at sætte de brede idrætsemner på den pædagogiske dagsorden og få gode og åbne snakke, der forhåbentligt vil gøre jer mere klar over, hvorfor I gør, som I gør, og hvilke prioriteringer og værdier, der ligger bag jeres praksis.
1. Hvordan forholder skolen sig til de unges skader?
Mange idrætsunge vil opleve et pres fra omgivelser og sig selv, der ”tvinger” dem til at fortsætte træningen og kampe med småskader og smerter. Det kan være svært at overbevise disse unge om, at en pause med træningen er bedst. En fælles politik vil hjælpe dem.
- Lav en procedure for undersøgelse, opfølgning, genoptræning, så de unge oplever at blive taget seriøst, så det ikke ”løber ud i sandet” og så personalegruppen kan følge med i den unges forløb.
- Skab gode alternativer til de skadede, så de ikke føler sig sat uden for fællesskabet, og så de kan fortsætte træning i en eller anden form. Fx styrketræning eller mentaltræning.
- En del elever ved ikke hvad egenomsorg er. Tal med dem om, hvordan de bedst kan passe på deres krop lige nu. Hvordan kan man undgå overtræning? Hvordan forebygges skader og hvordan kan man hurtigst muligt blive klar til aktivitet igen efter større eller mindre skader?
- Find ud af hvem i personalet der har hovedansvaret mht. de unges skadesforløb. Kontakt evt. en fysioterapeut, så skaderne bliver behandlet korrekt.
- Lav evt. genoptræningshold eller skadesforebyggende træning på skolen. Evt. m. en fysioterapeut.
- Inddrag forældrene – også ved mindre skader, så de kan støtte og følge deres barn i egenom-sorgen.
2. Hvordan forholder skolen sig til ekstremsport som maraton og overdreven vægttræning?
- Hvem har ansvaret? Hvor går skolens grænser?
- Kropsdyrkelse eller træning? Hvornår er det ikke ok?
- Sæt det på dagordnen både med de unge og med personalet, så der er mulighed for refleksion sammen.
3. Hvilke værdier i idrætten vægtes på skolen, og hvor ses det i praksis?
- Kampen, fordybelsen, legen, dansen…?
- Individualitet, samvær, fællesskab?
- Eliten, bredden?
Sæt dette brede emne på den pædagogiske dagsorden og få gode og åbne snakke, der forhåbentligt vil gøre jer mere klar over, hvorfor I gør som I gør, og hvilke prioriteringer og værdier, der ligger bag jeres praksis. Er der områder, der prioriteres på bekostning af andre, og hvilke fordele og ulemper er forbundet hermed? Er det det rigtige valg, eller hvad kan vi i modsat fald gøre for at ændre prioriteringen?
4. Hvordan kan vi som skole støtte op om elevernes forsatte aktive liv efter endt efterskoleophold?
- En del af de idrætsaktive unge er ret snævre i deres idrætsvalg, og mange stopper en dag med deres idrætsgren. Idrætserfaringerne på skolen bør derfor spredes ud, så de unge kender til andre idrætsgrene og måder at være fysisk aktive på, hvis de skal fastholde deres motivation og glæde ved at bevæge sig.
- Gør det til en del af uddannelses-vejledningssnakke: Hvor, med hvem og hvordan skal du være aktiv næste år?
- Hjælpe med kontakt til DGI, lokale klubber, træningssteder
- Inddragelse af forældre i løbet af opholdet, på skolen og/eller hjemme
- Opfordre de unge til at lave motionsgrupper eller aktivitetsgrupper fx via Facebook
- Gl. elevstævner, skolehold
”Ikke så aktive”
En del unge har ikke megen interesse i motion og bevægelse. Det handler derfor om at give disse unge viden, forståelse og gode erfaringer med motion og bevægelse, så de har mulighed for at lære og erfare bevægelses betydning for sundhed, velvære og trivsel.
For en del elever fylder tidligere dårlige erfaringer med motion og bevægelse så meget, at de ikke kan, tør eller vil prøve igen. Der skal bl.a. skabes mulighed for at dele erfaringerne med andre, få talt om det, der er svært omkring det at bevæge sig for derved at komme videre. Skolen må derfor spørge sig selv: Hvad gør vi for at tilgodese denne gruppe unge?
1. Hvordan kan skolen bidrage økonomisk til mere motion og bevægelse for de unge og evt. også for personalet?
- Ansætte personer, der har ressourcer og interesse inden for motion og bevægelse, når vi rekrutterer nyt personale.
- Prioritere uddannelse og kurser til nuværende personale.
- Afsætte rum og tid i skema og årsplan til fx emneuger, ekstra idræt-/bevægetimer, turneringsdeltagelse, sundhedsundervisning.
- Skabe rammer der inviterer til bevægelse i hverdagen – fx bevægelsesredskaber udendørs fx gynger, balancebomme, parkour – ting, bordtennisborde, basketkurve, trampoliner. Dette bør ske i samarbejde med de unge og personalet, så der ikke investeres i ting, der bare står og fylder.
- Prioritere budget til nye investeringer i ovenstående.
2. Hvordan kan skolen bidrage til/støtte op om mere motion og bevægelse for de unge i hverdagen?
- Tid til personalesnak om motion, bevægelse, idræts værdier og muligheder på skolen, så per-sonalet får et fælles afsæt for nye initiativer. Overvej fx hvordan skolens rammer kan indbyde til bevægelse.
- Tid til personalesnak om bevægelse i klasseværelset, i fritiden, i weekender. Give hinanden inspiration og gode ideer. Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt at bevæge sig i undervisningstimerne, i pauserne og efter timerne? Hvad er barriererne for fysisk aktivitet, og hvor ser vi potentialerne?
- Afsætte tid til motion i skema og årsplan.
- Vær opmærksom på forskellige former for motion:
Transportmotion (cykle eller gå til aktiviteter uden for skolens område, som del af skolens ture)
Fritidsmotion (rulleskøjter, rundbold, parkour, bordtennis, nye og gamle lege inde og ude)
Omklædningsmotion (boldspil, løb, gymnastik osv.)
3. Hvordan kan skolen støtte de unge, der har dårlige erfaringer med motion og bevægelse?
- Overvejelser i fht. overvægtige fx mulighed for individuelle samtaler om kost, motion, trivsel.
- Rum og tid til elevsnakke omkring tidligere erfaringer, motivation, barrierer. Det kan fx en del af kontaktgruppesnakke, kontaktlærersnakke eller i forbindelse med undervisning.
- Mulighed for elevinvolvering og medbestemmelse så der tages udgangspunkt i disse unges motivation.
- Tænk kreativt og anderledes og skab aktiviteter, hvor de unge oplever, at vinderen ikke på forhånd er givet og hvor fysisk aktivitet kan foregå på nye og anderledes måder.
- Disse unge har ofte grundlæggende dårlige motoriske færdigheder. Stimulering og udvikling af de sanser, der er nødvendige for at begå sig idrætsligt bør tænkes ind i aktiviteterne. Udfordringen er, at det skal være sjovt uden at blive for barnligt.
4. Hvordan kan skolen støtte op om de unges forsatte aktive liv efter endt efterskoleophold?
- Gør det til en del af uddannelses-vejledningssnakke: Hvor, med hvem og hvordan skal du være aktiv næste år?
- Hjælpe med kontakt til DGI, lokale klubber, træningssteder
- Inddragelse af forældre i løbet af opholdet, på skolen og/eller hjemme
- Opfordre de unge til at lave motionsgrupper eller aktivitetsgrupper fx via Facebook
- Gl. elevstævner, skolehold
Links
- Spiseforstyrrelser i idrætten
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/Psykologi.aspx?pubid=192&searchit=&kat_id=10
- Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/Psykologi.aspx?pubid=263&searchit=&kat_id=10
- Idrætsskader
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/Idraetsskader.aspx
- Kom i gang - Idræt for ikke motions-vante grupper http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/Traening.aspx?pubid=232&searchit=&kat_id=12
- Idræt for børn og unge
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/IdraetForBoernOgUnge.aspx?pubid=73&searchit=&kat_id=2
DIF skriver:
”Enhver, der beskæftiger sig med træning af børn og unge, bør læse dette hæfte. Det er inddelt i 5 hovedområder: Idrætspædagogik, herunder motivation og specialisering, idrætsmiljø, foreningens struktur og størrelse, foreningens/forældres forventninger og ambitioner, frafald m.m.
Børns udvikling med emner som fysisk, motorisk, intellektuel og social udvikling.
Træningsplanlægning dækker emner som leg, træningsformer og principper, træningseffekt og trænérbarhed.
Sidste hovedområde er sikkerhed og ansvar, som omhandler såvel forældrenes, udøvernes og foreningens ansvarsområder samt forebyggelse af uheld.”
Til top
- TRIVSEL
"Hvad kan skolen gøre, når vi oplever unge, der ikke trives på skolen? "
Det er vigtigt for den unge at vide, at nogle voksne ser dem. Tag ansvar og sørg for at den unge bliver kontaktet af kontaktlæreren eller en anden. Spørg ind, vis at I er der og har tid, så den unge altid ved, at I gerne vil hjælpe.
Vær vedholdende med at kontakte den unge, hvis mistrivsel fortsætter, så den unge oplever, at I ikke giver op, men stadig vil hjælpe og støtte.
Trivsel bliver ofte beskrevet med det, det ikke er. Altså når der ses tegn på mistrivsel. Når vi ser misbrug af den ene eller anden slags. Når vi ser mobning. Når vi ser ensomme unge eller oplever risikoadfærd som cutting eller spiseforstyrrelser. Det bedste vi kan gøre, når vi ser tegn på mistrivsel er at gøre noget. Tag kontakt til den unge. Vise at vi er der og gerne vil hjælpe.
Fortæl den unge, at du gerne vil lytte, og at den unge kan have tillid til, at du ikke fortæller det videre med mindre, du vurdere, det er nødvendigt, og kun efter aftale med den unge. Vær i øvrigt opmærksom på det rent juridiske omkring indberetningspligt m.v., hvis større problemer viser sig.
Mistrivsel har mange ansigter. Tegn på mistrivsel kan fx være stadige konflikter med voksne og kammerater, pjæk fra timer eller mange sygedage. Spørg ind til hvordan den unge har det og hvad den unge gerne vil have at opholdet skal være for dem. Hvilke succeser er der for den unge, og hvordan kan I voksne eller kammerater hjælpe til at opnå flere succeser?
Sårbare og udsatte unge har særlige behov for støtte og hjælp. Læs fx rapporten ”Sårbare unge på efterskole”. Her er gode råd og erfaringer at lære af.
Vita-fondens evalueringsrapport om forsøg med ”Familierådgivning i efterskoleregi” er også god at blive klog af.
"Hvilke ressourcepersoner på eller omkring skolen kan bruges til at støtte unge, der ikke trives? "
Alle kan tale med unge, der har problemer. I skal ikke være nervøse for at sige noget forkert eller ”åbne” for meget hos den unge. Bare vær medmenneske, så kommer man langt. Mange gange skal der blot lyttes, mens den unge tænker højt.
Hvis store problemer viser sig, så tag ansvar for det, I har hørt og mener, der bør gøres. Det skal ikke bare gemmes, til den unge kommer hjem.
Gør det, I er bedst til. Find ud af hvem på skolen, der er specielt god til at tale med hvilke unge. Det kan både være lærere, køkkenpersonale, ledelse eller andre. Find ressourcepersoner før behovet opstår konkret, så I har tid og overblik til at få drøftet kompetencer og procedurer.
Måske er det venner og kammerater, der henvender sig, fordi en unge har det skidt. Måske kan I hjælpe dem med at hjælpe hinanden.
Inddrag forældrene når det er muligt og altid efter aftale med den unge. Vær anerkendende og i mødekommende, så forældrene ikke føler sig forkerte. De vil jo også deres barn dets bedste.
Tal med kolleger om der evt. skal inddrages professionel hjælp i form af psykolog, terapeut el. lign. Husk altid at inddrage forældre og elev i denne vurdering og beslutning.
"Hvor er vores begrænsninger? Er der nogle unge, vi ikke kan/vil hjælpe? "
Tag det op på personalemøder, så I får diskuteret, hvem I laver skole for, og hvor I har jeres kompetencer som skole og personale. Brug evt. cases eller eksempler fra andre år, hvor I undervejs var usikre på, om I magtede opgaven.
Afklar hvem der har ansvaret for, om skolen magter en ung. Er det altid lærerne? Er det altid ledelsen?
Hvem overtager, når en ung ikke skal/kan være på skolen mere? Har I en politik for, hvordan I hjælper unge og familier videre? En politik og procedure om dette, kan lette beslutningen om, om en ung kan/skal være på skolen.
Inddrag forældrene tidligt i forløbet, så de ved, hvad den unge og skolen kæmper med.
Efter aftale og ALTID efter aftale med forældre kan I evt. kontakte tidligere skole, kommune eller professionelle for deres vurdering.
Husk i øvrigt på tavshedspligt og indberetningspligt.
"Hvad kan skolen gøre for at bidrage til unges trivsel? "
At føle sig ensom i gruppen er et problem for en del unge. De har svært ved selv at komme ind i gruppen eller har svært ved at begå sig i de løse, uforpligtende rammer, der ofte præger den fri tid. Strukturerede, organiserede situationer, der giver umiddelbar adgang til deltagelse og som muliggør nye relationer er derfor af stor betydning for disse unge.
Tag hånd om tendenser til mobning. Reager på selv mindre kommentarer de unge imellem. Hvis skolen ikke reagerer, oplever eleverne det som en accept af omgangstone eller samværsform. Tal med eleverne om jeres reaktion, så de ikke kun ser de sure voksne. Læs mere på www.dcum.dk, hvor der er mange gode erfaringer fra praksis og ideer til forløb.
Vær rollemodeller som voksne i sprog og handling.
Sørg for tid, rum og ressourcer til refleksion med de unge. Både ung-ung og ung-voksne. Samtale og refleksion er med til at nuancere den unges verdensbillede, så det bliver nemmere for den unge at se sammenhænge i livet og i den unges hverdag. ”Den levende vekselvirkning” som Grundtvig kaldte det.
Læs mere om hvilke beskyttende psykologiske faktorer, der har betydning for unges trivsel.
LÆS MERE:
Holvad, Helle Bak: Trivsel i efterskolen - med fokus på rammer og psykosociale processer, 2010
Harriet, Ole (2004): Teamarbejde i skolen. Branchearbejdsmiljårådet Undervisning og Forskning
Jensen, Elsebeth og Løw, Ole (2009) : Klasseledelse. Nye forståelser og handlemuligheder. Akademisk forlag.
Løw, Ole (2009): Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster. Akademisk forlag
Andersen, Ole Dibbern og Peterson, Erling (1995): Kollegial supervision - en håndbog. Undervisningsministeriet. http://pub.uvm.dk/1995/kolegial.pdf
Se i øvrigt www.evaluering.uvm.dk
Til top
- LINKS
www.sammenmodmobning.dk (den nationale trivsels- og antimobbeportal)
www.amoktrix.dk (AMOK, antimobbekonsulenterne, som er et netværk af fagpersoner med fokus på mobnings- og udstødelsesmekanismer blandt børn)
www.exbus.dk (et forskningsprojekt om mobning i skolen)
Wistoft & Grabovsky (2010): Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns sundhed. Forlaget Lundtofte.
http://www.dpu.dk/everest/Publications/Medarbejdere/kawi/20100222094539/CurrentVersion/Mental%20sundhed%20i%20skolen.pdf
www.dcum.dk (Dansk center for undervisningsmiljø)
Til top