Materialet tager udgangspunkt i nedenstående hovedområder og er bygget op om en række spørgsmål, som mange køkkenpersonaler går og tumler med.
- MAD OG MÅLTIDER
"Hvordan ved vi om de unge får det, de skal have? "
Køkkenet kan sørge for sund og varieret kost, men kan jo ikke bestemme, hvad de unge spiser. Svaret på dette problem må derfor findes i andre områder. Læs fx om elevinvolvering eller æstetik under spørgsmålet ”Hvordan får vi de unge til at spise mere varieret?”
Ønsker I et tjek på, om den mad der serveres er ernæringsrigtig i orden, er der flere muligheder.
Kantinediplomet
Konceptet "Kantinediplomet" er et led i at udvikle og forbedre madens kvalitet på offentlige og private arbejdspladser og samtidig give personalet et kompetenceløft.
Målet er, at den mad, der serveres i kantiner lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad. Der lægges vægt på, at mad udover sit ernæringsmæssige indhold også rummer en kulturel og social betydning.
Læs mere om Kantinediplomet på Kantinediplomet.dk
Diætist
Kontakt en lokal diætist og få gennemgået skolens kost i forhold til de unges alder, køn og fysiske aktivitetsniveau.
Få evt. støtte til unge med spiseforstyrrelser.
Få nye ideer.
Faglig sparring
Tag kostplaner med på køkkenmøder med andre køkkenledere og ‐personaler, så I kan få en god, faglig snak og udveksle ideer og gode råd.
Brug hinanden i dagligdagen. Stil spørgsmål og bliv klogere.
Mail til jeres køkkenfaglige netværk med faglige spørgsmål og udfordringer.
"Hvordan får vi de unge til at spise mere varieret?"
Hav tålmodighed. Det kræver tid at vænne sig til anderledes mad. Bliv ved at tilbyde forskelligt mad og lad de unge smage. Jo oftere man smager ny mad, jo større er sandsynligheden for, at man kommer til at kunne lide maden. Nyt og kendt er en god kombination.
Æstetik
Vi spiser også med øjnene, så præsentation af maden er vigtig.
Kan maden serveres anderledes? Pyntes anderledes? Sættes anderledes op/frem?
Tænk kreativt og lad dig inspirere til nye opskrifter, der ser indbydende ud.
Tænk på farverne. Forestil dig hvordan en tallerken vil se ud, når der er øst op. Mangler der farver? Løber det hele ud i et?
Vi er ikke konferencesteder eller hoteller, men derfor kan vi godt være stolte af vores mad og præsentere den flot. Hvordan pyntes der omkring maden? Lys, servietter, blomster m.m. Forskel på hverdag og fest? Hvordan ser servicet ud?
Involvering af de unge (Læs mere om hvorfor)
Lad de unge smage nye ting i køkkenet, når de har køkkentjans, så tør de prøve mere og mere.
Lad de unge smage maden til inden servering. Mangler der noget? Hvilken smagsnuance mangler?
Lad køkkenelever præsentere maden for de andre unge og være rollemodeller i at prøve nyt. Det smitter.
Lad de unge få indflydelse på madplanerne under hensyn til variation, årstidens frugt og grønt, næringsværdi m.v.
Personalet som rollemodeller
Snak om smag, duft, udseende, konsistens m.v. under tilberedning og måltider, så sanser og opmærksomhed skærpes.
Snak og spørg ind til de unges madvalg og – vaner, så de tænker mere over det.
Stil krav til variation og energifordeling på en tallerken. Brug fx ”Y‐tallerken‐modellen” (guideline til varm mad) og ”Giv madpakken en hånd” (guideline til kold mad).
Stå ved at der er noget, der er sundere end andet. Gør det sunde til det gode.
Brug velsmag i arbejdet med at fremme sund og bæredygtig madkultur.
Udvis, støt og del madmod og madglæde.
"Hvad kan vi i køkkenet gøre for at hjælpe de unge til at nedsætte deres slik- og sodavandsforbrug? "
Overvej først om de unge reelt har mulighed for at få dækket deres ernæringsbehov ved skolens måltider. Idrætsaktive teenagedrenge har faktisk brug for rigtig meget mad.
Overvej dernæst mætningsgrad, tilgængelighed og placering af skolens mellemmåltider.
Sunde og lækre mellemmåltider
Alle slags grøntsager i mindre stykker.
Groft brød/boller evt. m. fyld af kartofler, stegte løg, tomat, oliven, feta og spinat….
Knækbrød eller skorper m. hummus, honning eller pålæg
Rugbrød m. leverpostej
Timing
Server måltider og mellemmåltider lige efter timer med fysisk aktivitet, da kroppen bedre optager næringsstofferne.
Adgang til urtete hele dagen. Lidt sødere i smagen, så sukker undgås.
Det handler tit om at have noget at hygge med. Overvej derfor de unges mulighed for adgang til køkkenet uden for åbningstid.
Overvej mulighed for de unges mulighed for at opbevare noget på køl. Ofte køber de junk, fordi det kan holde sig i værelsestemperatur.
"Hvordan får vi de unge med på vores ideer om sund mad?”
Spørgsmålet opstår, når vi oplever modstand mod den mad, vi serverer. De fleste skoler har en kostpolitik, der lægger sig op af sundhedsstyrelsens anbefalinger og serverer både kage, saftevand og flødesovs ind i mellem. Nogle skoler har en mere målrettet kostpolitik og forsøger vha. bl.a. kosten at styrke de unges forudsætninger for indlæring. Dette handler ikke om, hvem der har ret eller er mere sund end andre, men om måden, vi gør det på.
Som i flere andre områder af vores efterskolehverdag handler det om vores tilgang til de unge og om den måde, vi formidler og arbejder med stoffet.
Er vi moraliserende og har alle svarene på forhånd, vil vi møde modstand og lukkede ører. Betyder det så, at vi ikke må mene noget om, hvad der er sundt og godt for de unge?
Nej, selvfølgelig ikke. Men også indenfor sundhed, mad og motion må vores tilgang være demokratisk, åben og ligeværdig. Det står i de fleste skolers værdigrundlag. Og sundhed er ikke et entydigt, objektivt og indiskutabelt begreb (jf. bl.a. det brede og positive sundhedsbegreb).
Nogle unge vil opleve den mad en skole serverer som meget anderledes, end den de har fået hjemme. Hvis de så oven i købet skal høre om, hvor forkert og usundt de spiser derhjemme, vil nogle unge reagere med modstand. Direkte og indirekte. Vi må derfor formidle vores holdninger til mad og måltider i respekt for de unge, der sidder med andre oplevelser, erfaringer og vaner. Vi må inddrage de unge i samtaler om alt det, der påvirker vores mad- og måltidsvaner, så de ikke føler sig forkerte og handlingslammede. Og vi må give de unge mulighed for at se alternativer til det, de kender og få handleerfaringer med det, de ønsker at forandre.
Formålet med at brede debatten om mad og måltider ud er, at de unge får en bredere tilgang til det, der handler om mad og måltider, så de får noget med, de kan bruge efter efterskoleåret. Vi kan være tilbøjelige til, at fokusere på at lykkes med vores sundhedstiltag nu og her, men det er jo ikke det, der betyder noget på den lange bane.
Spørgsmålet må der for være: Hvordan ønsker vi at formidle og arbejde med vores mad- og måltidspolitik, så det får sundhedsfremmende effekter på de unge på den lange bane?
Til top
- MOTION, MAD OG MÅLTIDER
”Aktive”
1. Hvordan timer køkkenet bedst de unges måltider og mellemmåltider, så de får det, deres krop har brug for efter motion?
- Undersøgelser har vist, at kroppen er ”åben” og optager næringsstoffer optimalt den første halve time efter endt motion. Dvs. et måltid eller mellemmåltid vil være super at placere umiddelbart efter en træning. Vand, kulhydrat og protein er det kroppen især har brug for, for at genopbygge og restituere hurtigt fx en banan, lidt nødder, en rugbrødsklapsammen. Find på gode ideer til kulhydrat- og proteinrige mellemmåltider. Husk variation!
- Vand, vand, vand. (Overvej om alle de unge skal medbringe eller får udleveret en drikkedunk med navn ved skolestart).
2. Hvad kræver vores måltider af indhold til meget aktive elever?
- Alle måltider skal være ”næringstætte”, da de unge både vokser og udfordrer deres krop me-get. De har brug for gode ”byggesten” hele dagen, da deres krop ellers vil råbe på hurtig energi, og de fristes til at fylde sig med tom energi som slik og fastfood.
”Ikke så aktive”
1. Hvad kræver vores måltider af indhold til unge, der gerne vil tabe sig?
- Generelt handler det om at være bevidste om anvendelse af fedtfattige produkter og tilberedningsmetoder. Her kan Hjerteforeningens produkter og opskrifter være til stor inspiration og hjælp.
- Ved kolde buffeter kan røde, gule og grønne smiley-skilte på pålægget være synlige hjælpere for de unges valg af fedtfattige alternativer.
- Friske grøntsager i fristende anretninger og variationer ved alle måltider.
- Mulighed for at vælge en frokosttallerken i stedet for en middagstallerken ved bufetten, så tallerknen hurtige bliver ”fyldt”.
2. Hvad skal indholdet af mellemmåltiderne være?
Alle måltider skal være ”næringstætte”, da de unge stadig vokser. De har brug for gode ”bygge-sten” hele dagen, da deres krop ellers vil råbe på hurtig energi, og de fristes til at fylde sig med tom energi som slik og fastfood. Frugt eller grøntsager skal være tilgængeligt ofte, så de kan se sunde alternativer. Brug tid og energi på at finde nye ideer og inspiration til gode og varierede mellemmåltider, da dette også vil hjælpe de unge på længere sigt.
Links
DIF udgivelser
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser.aspx
- Mange af hæfterne kan gratis downloades andre skal købes.
- Hæfterne henvender sig til trænere men vil lige så godt kunne bruges af efterskolelærere og overføres til denne verden.
F.eks. pjecerne;
- Ernæring
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/Traening.aspx?pubid=8&searchit=&kat_id=12
- Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/IdraetForBoernOgUnge.aspx?pubid=258&searchit=&kat_id=2
- Spis godt - stævnesnack
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/IdraetForBoernOgUnge.aspx?pubid=314&searchit=&kat_id=2
- Spiseforstyrrelser i idrætten
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/Psykologi.aspx?pubid=192&searchit=&kat_id=10
- Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/Psykologi.aspx?pubid=263&searchit=&kat_id=10
Til top
- KØKKENETS BETYDNING FOR UNGES TRIVSEL
"Hvad kan vi i køkkenet gøre for at støtte op om unge, der ikke trives?"
Alle kan tale med unge, der har problemer. I skal ikke være nervøse for at sige noget forkert eller ”åbne” for meget hos den unge. Bare vær medmenneske, så kommer man langt. Mange gange skal der blot lyttes, mens den unge tænker højt.
Skab rum og tid til snak under arbejdet. Nogle gange er det lettere for de unge ikke at tale med lærere, men med jer – især mens man arbejder sammen om noget.
Hvis I har ressourcer, så inviter de unge, der har brug for det til altid at komme forbi til en sludder. Jeres tid til at spørge ind og støtte den unge kan gøre en stor forskel for den enkelte.
Lad jeres køkken være et ”helle-sted” – et fristed.
"Hvordan bliver vi som køkkenpersonale bedre til at støtte om opaale unge og især unge, der ikke trives?"
Tal med lærerne om jeres oplevelser og erfaringer med de unge. Få gode råd og nye indfaldsvinkler til samtalerne med de unge.
Sig til jeres ledelse at I gerne vil lære mere om fx pædagogik eller de sårbare unge og deltag i kurser og pædagogiske dage, hvor emner som disse er på.
Udveksl erfaringer med køkkenpersonale på andre skoler, der er gode til kontakten med de unge eller har gode fif til organisering af køkkenarbejdet, så det giver plads til mere snak.
Til top
- LINKS
www.vicekosmos.dk Videncenter for kost og motion
www.altomkost.dk (Sundhedsstyrelsen) - opskrifter, undervisningsideer, undersøgelser, udgiver nyhedsbrev.
www.fvst.dk (Fødevarestyrelsen) - projekter, undersøgelser, udgiver nyhedsbrev.
www.ernaeringogsundhed.dk Folkeskolens sundhedsside.
www.hjerteforeningen.dk (Hjerteforeningen) - sunde, spændende og lækre opskrifter
Til top