- Onsild Idrætsefterskole - at give eleverne redskaber til at ændre en vane - livsstil
Onsild har kørt to projekter, der handlede om at give eleverne redskaber til, hvordan de kan ændre en vane/livsstil. Det første projekt har givet noget blandede erfaringer. Projektet var frivilligt for eleverne og kørte over ca. 6 uger. Det skulle have indeholdt 4 gruppemøder med den voksen, der var tilknyttet gruppen. Desværre lykkedes dette ikke. Mest pga. for mange anderledes dage og uger i den valgte periode.
Det lykkedes kun at lave et start- og et slutmøde. De voksne oplevede, at enkelte elever fik noget ud af forløbet, men de fleste manglede kontinuiteten og støtten fra gruppen og den voksne.
Udvalget besluttede derfor at skolens næste projekt skal være det samme. Der var flere gode ideer i forløbet, men det skal prioriteres anderledes.
Målsætninger for kommende projekter:
• At eleverne sætter sig delmål og mål, men er åbne for justeringer undervejs.
• Målene skal være SMART-kriterierne (Specifik, Målbart, Aftalt, Realistisk, Tidsbegrænset).
• "De Små, Sikre, Synlige Succeser"
Makkerpar/grupper
• Eleverne skal være sammen mindst to og to, så de kan støtte og følge op på hinanden.
Tidsperiode
• 1½ -2 mdr. med 4 møder undervejs.
Frivilligt projekt
• De voksne vil gennem oplæg og snak motivere eleverne til engagement og deltagelse
• Oplæggene skal lægge op til, at alle kan deltage uanset forudsætninger
• (Man bliver i gruppen selvom, man dropper sine mål)
I øvrigt generelt gode erfaringer med:
Samtalerne om motivation og gensidig erfaringsudveksling gruppevis og/eller parvis. Fx vha. Forandringshjulet.
Beslutningsskema (fordele og ulemper).
• Udvide elevsnakkene, så emnerne/overskrifterne på grupperne bredes mere ud.
- Dette kan evt. gøres vha. spørgsmål, der tager udgangspunkt i de tre faglige synsvinkler fra Faghæfte 21.
- Der arbejdes med den kontinuitet i møderne, så eleverne oplever en blanding af udveksling af erfaringer og undervisning, hvor viden og indsigt, engagement, visioner, handleerfaring og kritisk sans er i fokus.
• Synliggøre projektet
- Opslag med deltagernavne i de forskellige projekter
- Indslag til morgensang
- Evt. indlæg til hjemmeside
• Øge fokus på evaluering
- Hvordan undersøger vi tegn, læring, effekt af projektet?
- Med hvilke formål?
Øvrige forslag:
Brainstorm om mål og delmål, så eleverne bliver sporet ind og får ideer af hinanden.
Dagsorden til hvert møde.
Det anbefaledes desuden, at Onsild igen satte projektet ind i en form for ramme fx Smittemodellen. Dette vil bl.a. gøre mål, tiltag, tegn og evaluering mere synlig for alle, så man ved, hvad man arbejder mod, hvilke succeskriterier, man har og hvad man evt. vil bruge evalueringerne til.
Helle Bak Holvad febr. 2010
Onsilds oplæg v. sundhedskonference d. 4.5. 2010 (pp-slides)
Til top
- Dybbøl Efterskole - Indsats omkring Mad og Måltider
Dybbøl Efterskole – Indsats omkring Mad og Måltider.
Kostsammensætning og kostpolitik
Dybbøl har en kostpolitik. På skolen er man bevidst om kosten og har gennem flere år haft fokus på dette. Som på de fleste andre efterskoler får de unge 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.
Fokus for Dybbøl er, om de unge får det, de skal have. Det handler både om at se på køkkenets kostplaner men også om, hvad de unge vælger at spise. Dybbøl oplever, at de unge som resten af befolkningen, generelt er bevidste om maden og madens betydning. De kender til mere forskellig mad og spiser mere varieret end tidligere. Alligevel er de unge ret konservative i deres valg af mad.
Som skoler er vi er ofte tilbøjelige til at servere det, de unge kender og kan lide, så vi ved, at de får noget godt at spise, og så vi ikke skal smide mad ud. Samtidig ønsker vi, at de unge får nye og varierede smagsoplevelser.
Køkkenet på Dybbøl har en fin kostsammensætning og er selv bevidste om de områder, de har lidt udfordringer indenfor. (Fx hvordan de får de unge til at spise andre fiskeretter end fiskefileter og fiskefrikadeller?)
Spørgsmål vi desuden talte om var:
• Hvad kan køkkenet gøre for at udfordre de unge mere mht. at turde spise noget, de ikke kender?
• Hvordan kan vi øge de unges bevidsthed om valg af mad i løbet af en dag og en uge?
Et bud på disse spørgsmål er elevinvolvering. Et par ideer til dette kunne være:
Et kort eller længere møde med de unge, der skal i køkkenet den kommende uge. Eksempel på mødeindhold:
a) Hvad skal en uges kost bestå af og hvorfor? (Energisammensætning og næringsstoffer)
b) Inddragelse af de unge i planlægning af kommende uges kostplan. Evt. elevopskrifter.
c) Præsentation af mad, ”Ugens stjerne-ret” (elevafstemning), ugens opskrift på nettet…….
c) Hvad er hygiejne i køkkenet, og hvorfor er det vigtigt?
Emne på bogruppemøde/k-gruppemøde:
a) Snak om måltidets betydning rent socialt. Hvilke erfaringer har de unge? Hvad er vigtigt på skolen og hvorfor? Hvad bringer de unge med videre i deres liv?
b) Tilfredshedsundersøgelse. Viderebearbejdning i elevråd og/eller på fællesmøder
c) Handleplan (for bedre/hyggeligere måltider, for etablering af madudvalg osv.)
Personalets rolle i forhold til de unge og mad og måltider
Skolens personale besluttede selv, hvad og hvordan der arbejdes videre med ovenstående afhængig af skolens vilkår, muligheder og kultur i øvrigt. Velvidende at der ingen forandringer sker, hvis man fortsætter, som man gjorde før. Forandring kræver prioriteringer og ressourcer.
• Nye overvejelser:
Er de unge arbejdskraft eller er de under uddannelse/dannelse?
– Både og men vær bevidst om vægtning. Hvad ønsker du/I, at de lærer/ bliver opmærksomme på/forholder sig til? Mål med tiden i køkkenet?
Ønske om at de unge spiser mere varieret.
– Valg af mad handler meget om æstetik. Hvad kan vi gøre mere her?
– Forandring fryder: Anderledes uger, ny inspiration. Hvordan?
For yderligere inspiration: Rapport af to køkkenansatte ved Flakkebjerg Efterskole;
”Efterskolen som sundhedsfremmende institution med fokus på mad og måltider”
Til top
- Lystruphave Efterskole - Modstand mod skolens mad
Lystruphave Efterskole har haft en sej periode, hvor en mindre gruppe unge over en længere periode har været meget negative overfor den mad, køkkenet serverer. Køkkenpersonalet har forsøgt mange ting, men uden meget held, og de var op til jul ved at miste modet.
Køkkenpersonalet er generelt samarbejdsvillige og lytter generelt meget til de unge ønsker og ideer til maden, men de vil ikke gå på kompromis med deres grundlæggende holdninger. Fx serveres der ikke Knorr lasagne, men de vil gerne lave lasagne, hvis det er et elevønske.
De unge har en ugentlig ”Vitamin”-time med køkkenlederen, hvor de hører om kost og ernæring og om madens betydning for indlæring. De laver små undersøgelser om kost og debatterer emnet. Køkkenlederen taler meget med de unge om maden, og hvilken indvirkning maden har på de unges generelle velbefindende.
Den negative gruppe af unge kunne ikke komme med konkrete ting, de ønskede anderledes, men kun med usaglige udtalelser, der smittede negativt af på resten af flokken, specielt under måltiderne.
Køkkenpersonalet har forsøgt at få gruppen i tale, men de få unge var ligesom kørt fast i rollen, som de seje, der lavede oprør, og de øvrige unge havde ikke kræfter nok til at give dem modspil.
Der blev bl.a. forsøgt disse tiltag:
• K-lærerne tog emnet op i hver enkelt k-gruppe. Der blev talt om skolens kostpolitik igen, men også om den tilgang nogle unge havde til køkkenpersonalet, måltiderne og andre unge.
• Køkkenlederen skrev et brev om situationen til alle forældrene, hvor skolens kostpolitik blev beskrevet, og begrundede bl.a. med skolens holdninger mht. til kost og indlæring. Formålet med brevet var, at situationen på skolen kunne ændres, og at den unge og forældrene kunne få vendt nogle ting derhjemme.
Efter jul oplevede personalet en ændret holdning til skolens mad. De negative kommentarer var stort set forsvundet, og flere unge gav udtryk for tilfredshed med maden overfor køkkenpersonalet.
Skolen valgte herefter at fokusere på at øge de unges forståelse for skolens kostpolitik ved en mere personlig tilgang til de unge, der giver plads til de unges egne erfaringer, bekymringer og forbehold. Desuden vil køkkenpersonalet forsøge at synliggøre de unges medbestemmelse omkring maden på skolen.
Nye tiltag:
• Køkkenpersonalet fordeler k-grupperne i mellem sig og deltager i et k-møde i foråret. Formålet er at lytte til de unges oplevelser, ideer og ønsker mht. maden på skolen, men også i den mindre gruppe at få mulighed for at forklare, skolens holdninger og valg omkring maden.
Der er desuden et ønske om et tilsvarende k-møde i begyndelsen af hvert skoleår.
• Opsætte en postkasse til spørgsmål, ris og ros. Formålet er, at generte eller tilbageholdne unge har mulighed for at komme på banen og blive hørt. Kassen skal kun stå fremme i en uge ad gangen, så der er opmærksomhed omkring det. Indholdet tages op af køkkenlederes i den ugentlige ”Vitamin” – time.
• Ved præsentationen af middagsmaden fortælles tydeligt, hvem der evt. har ønsket retten. Formålet er, at de unge oplever, at de har indflydelse på madplanerne og bliver hørt.
Afrunding
Lystruphave løste i første omgang et her og nu problem med den konkrete modstand og negative holdning overfor maden på skolen.
Samtidig arbejdes der med at give plads til de unges egne erfaringer og ideer, samt de unges indflydelse på skolens kostplaner.
Skolens fokus er mest i det felt, der handler om generel formidling af viden om kost. I dette felt inddrages de unges egne erfaringer med forskellige kostforsøg - fx cola-fri uge. Der debatteres i det bredere felt bl.a. omkring, hvad der har indflydelse på vores kostvalg m.m.
Skolens fremtidige fokus kunne være at iværksætte tiltag, der yderligere hjælper dem til at finde alternativer til det, de gør udenfor efterskolen og inddrager de unges visioner for deres egen fremtid mht. kost/mad og måltider. Dernæst kunne der arbejdes på at give de unge mulighed for iværksættelse af små eller større tiltag på skolen, så de opnåede handleerfaringer med deres egne ideer.
Læs i øvrigt artiklen om køkkenet på Lystruphave Efterskole "En sammenkogt ret af sundhed og pædagogik" fra Efterskolebladet nr. 18, 2010, s. 8.
Til top
- Ågård Efterskole - At udvikle skolens sundhedsprofil
Ågård Efterskole har i skoleåret arbejdet med at udvikle deres sundhedsprofil. Her kan ses slides fra Ågårds oplæg ved sundhedskonferencen i Vejle d. 4.5.2010.
Til top
- Eisbjerghus Efterskole - Sundhed for os
Eisbjerghus er en boglig efterskole, der ønsker at arbejde mere målrettet med sundhed både internt og eksternt i sin profilering. Her ses slides fra Eisbjerghus`oplæg ved sundhedskonferencen i Vejle d. 4.5.2010.
Til top
Til top