Seniorbonus
Når en lærer/leder fylder 62 år, har vedkommende ret til en seniorbonus. Bonussen udgør 2,9 % af årslønnen. Bonussen beregnes af den samlede faste løn inkl. pensionsbidrag i den måned, hvori den ansatte fylder år. Månedslønnen ganges med 12 for at få årslønnen.
Når en ansat har opnået ret til en seniorbonus, skal den udbetales ved den først mulige lønudbetaling efter, at den ansatte har fremsat ønske herom.
I stedet for at få bonussen udbetalt, kan retten til bonus veksles til enten pension eller frihed (seniordage).
Veksles bonussen til pension, skal denne indbetales til Lærernes Pension, hvis vedkommende er medlem. Er den ansatte medlem af Efterlønskassen eller Pensionskassen af 1925, kan pensionen indbetales på en privattegnet pensionsordning.
Ønskes bonussen vekslet til seniordage, skal der foretages en omregning, således at hver dag (= 7,4 timer) koster 1/260 af årslønnen. Som 62-årig optjenes ret til at veksle til 1-4 seniordage pr. år, mens der som 63-årig eller ældre optjenes ret til at veksle til 1-6 seniordage pr. år.
Har den ansatte ikke fremsat ønske om at udbetaling eller veksling til frihed, skal seniorbonussen udbetales til den ansatte ved årets udløb.
Ordningen er gældende i perioden 1. januar 2009 – 31. december 2011, dog således, at seniorbonus, som er optjent i 2010 og 2011, og som ønskes anvendt som seniordage, kan afvikles i 2012 og 2013.
Læs mere om seniorbonus på Moderniseringsstyrelsen hjemmeside klik her